På den sydlige del af Limfjordsøen Fur ligger denne utroligt lækre feriebolig i sten, bygget i 1998. Huset er i 2 etager og har en utrolig god beliggenhed næsten helt ud til vandet. Fra såvel grunden, den dejlige, sydvendte terrasse samt fra den dejlige, store, lyse opholdsstue på 1. sal er der en utrolig flot udsigt over vandet. Trægulv i stue, gulvtæpper på værelserne samt pæne klinkegulve i gange og på badeværelser. Endvidere vandskurede vægge og trælofter. Grovkøkken med vaskemaskine og tørretumbler. Lækkert badeværelse i stueetagen med bruseniche og 2-pers. spa. Endnu et dejligt, stort badeværelse på 1. sal med bruseniche. Fra stueetagen fører en elegant trappeopgang op til 1. sal med det moderne køkken med opvaskemaskine, mikrobølgeovn, varmluftovn, komfur med keramiske kogeplader og fryser. Køkkenet er kombineret med den dejlige, store
opholdsstue med panoramaudsigt over Limfjorden med det skønne Salling i baggrunden. Stuen er endvidere smagfuldt indrettet med 42” TV med parabol (digital), DVD-afspiller, stereoanlæg med CD-afspiller samt gratis, trådløs internetforbindelse (egen computer skal medbringes). Sovepladserne fordeler sig på 2 pæne soveværelser på 1. sal med dobbeltseng samt 1 med dobbeltseng og 1 med 2 enkeltsenge i stueetagen. Endvidere dobbelt sovesofa i stuen. Barneseng, høj barnestol, gynge og sandkasse til børnene. Et virkelig dejligt sommerhus, der er ideelt til ferie på alle årstider og velegnet til 2 familier. Fur er en virkelig dejlig ferieø med mange aktivitetsmuligheder, bl.a. badning, surfing og fiskeri samt en utrolig hyggelig stemning omkring lystbåde-/fiskerihavnen. Bemærk: Huset opvarmes med fjernvarme.
Bemærk: Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S