Destination

Rømø

Oplev Danmarks bredeste sandstrand, når I holder ferie i sommerhus på Rømø. Ferieøen byder på brede sandstrande, charmerende kommandørgårde, dejlige sommerhuse samt en helt unik og spændende natur.

 Rømø

Naturskønne områder

Når I holder ferie i sommerhus på Rømø, kan I opleve flere forskellige, meget naturskønne områder. Toftum ligger lige nord for dæmningen og byder på smukke, lyngklædte omgivelser. I det hyggelige sommerhusområde Bolilmark, som ligger lige syd for dæmningen, er I omgivet af lyng- og hedearealer. Ferieområdet Kongsmark ligger midt på Rømøs østkyst og byder på smuk natur med fyrretræer og mange vandrestier.


Lidt syd for Kongsmark ligger sommerhusområdet Østerhede med klit- og lynglandskaber og et rigt fugleliv. I Havneby på Rømøs østkyst kan I nyde den maritime stemning i havnen. Vesterhede ligger på den sydlige del af Rømø og er omgivet af skov, klitter og hedearealer. Her findes kun grusveje og de fleste huse er stråtækte. På Sydøen finder I ligeledes stråtækte huse, en meget bred strand, skøn natur og diger. Lakolk på Rømøs vestkyst er øens ældste sommerhusområde, og den lange, brede sandstrand med klitter indbyder til badning, kitebuggy-kørsel, ridning, drageflyvning og diverse andre strandaktiviteter.

Roemoe Lakolk 29 Roemoe Lakolk 8

Luksussommerhuse på Rømø

Har I lyst til lidt ekstra forkælelse i ferien, så finder I mange lækre luksussommerhuse på Rømø. Lejer I et luksussommerhus, får I mulighed for at slappe af på en helt anden måde, end I er vant til hjemmefra. Et dansk luksussommerhus er typisk stort og rummeligt, lækkert og moderne indrettet og indeholder en masse udstyr, så I har alt, hvad hjertet kan begære under ferien på Rømø. I kan for eksempel vælge at leje et luksussommerhus med udendørs spa, så I kan koble af fra hverdagens stress i varme bobler og nyde et glas vin, mens I kigger ud over havet eller naturen. Wellness og forkælelse kan også være en tur i sauna eller et luksussommerhus med swimmingpool.


Børnefamilier har stor glæde af at leje et sommerhus med swimmingpool, da børnene kan tilbringe mange timer med leg og sjov i en swimmingpool. Er I glade for en dukkert om morgenen, så er et luksussommerhus med swimmingpool en god måde at forkæle jer selv på under ferien på Rømø. Er I en stor familie med mange børn eller mange venner, der skal bo sammen i et sommerhus, så er det en god idé at leje et luksussommerhus med aktivitetsrum. Her kan I slappe af med et spil bordfodbold efter en lang dag på stranden eller hygge jer sammen med bordtennis, dart eller billard, hvis det regner.

Roemoe Luksushus 26 0693 Roemoe Luksushus 26 0685

Hold ferie med hund i sommerhus

Hunden er en del af familien, og den skal selvfølgelig med på ferie i sommerhus på Rømø. Der er mange fordele ved at have hunden med i sommerhus. I undgår ekstraudgifter til hundepension, og hunden vil elske at være sammen med jer i sommerhuset. I finder et stort udvalg af sommerhuse på Rømø, hvor I må tage hunden med. Mange sommerhuse har indhegnet grund eller en lukket terrasse, så jeres hund kan slappe af sammen med jer, og I ikke behøver at binde den eller holde øje med den hele tiden.


Mange sommerhuse på Rømø ligger midt i naturen, og der er derfor gode muligheder for at gå lange ture med hunden. Det er en fantastisk oplevelse for både hund og ejer at gå en lang tur på Rømøs brede sandstrand i den friske havluft. Hunde skal generelt være i snor på hele Rømø, men der er undtagelser. Holder I ferie i sommerhus med hund i vinterhalvåret, er det tilladt at lade hunden løbe løs på stranden. Hunde må opholde sig uden snor på danske strande fra den 1. oktober til den 31. marts. De fleste hunde elsker de store vidder på stranden og nyder at lege og at løbe frit.

Pic2 Pic14

Har I lejet et sommerhus på Rømø om sommeren, har I stadig mulighed for at slippe hunden løs på gåturen. I kan besøge tre hundeskove på Rømø, og her må hunde løbe løs hele året. Bag klitterne ved Lakolk Strand finder I et indhegnet område til hunde, dog uden skov. I Kirkeby Plantage kan I benytte en ca. 3 ha stor hundeskov, der er indhegnet og som har et fint stisystem. I kan også besøge hundeskoven i Rømøs Vråby Plantage, som er et indhegnet område på ca. 1,5 ha. I har mange muligheder for at komme ud og opleve Rømøs natur, når I har hunden med i sommerhus.

Ferielejligheder Enjoy Resorts Rømø


Et godt alternativ til et luksussommerhus er en ferielejlighed i Enjoy Resorts Rømø, hvor I har adgang til al den luksus, I kan ønske jer. Her kan I leje en privat lejlighed, der er lyst og moderne indrettet. I kan slappe af i rolige og lækre omgivelser i den store, luksuriøse wellness-afdeling, der er kvalitetsmærket af Visit Denmark. Jeres velvære er i fokus i wellness-afdelingen, hvor I kan vælge mellem mange forskellige former for saunaer, dampbade og massager samt varme og kolde bassiner. Her kan I få mange typer af wellness-behandlinger, så som ansigtsbehandlinger, manicure og Detox kur. I kan også benytte et stort afslapningsområde med liggestole.


Lejer I en ferielejlighed i Enjoy Resorts Rømø har I fri adgang til swimmingpool, børnebassin og spa. I har også mulighed for at bruge stedets aktivitetsrum, som især børnefamilier vil have meget glæde af. Her kan I hygge jer med et legeland, poolborde, fjernsynslounge, spillemaskiner og bowling. Ferielejlighederne byder på ekstra luksus for golfspillere, de er nemlig opført lige ved siden af golfklubben, så der er ikke langt til et spil golf på den 18 hullers linksbane, der ligger lige ud til Vesterhavet. I en ferielejlighed kan I nyde wellness og luksus - med eller uden børn.

Ferielejligheder i Feriecenter RIM/Rømø


Børnefamilier vil elske at holde ferie i Feriecenter RIM Rømø i Havneby. Her finder I underholdning og sjov for børnene og afslapning for forældrene. Med en ferielejlighed i Feriecenter RIM Rømø har I mulighed for at holde en billigere ferie på Rømø, uden at gå på kompromis med kvaliteten. De private ferielejligheder er individuelt indrettet i 2 plan.


En ferielejlighed giver fri adgang til både indendørs og udendørs swimmingpool, hvor hele familien kan hygge sig sammen. Der er mange timers sjov og underholdning i en swimmingpool for både mindre og større børn, og når de bliver trætte af poolen, kan de kaste sig over legepladser og legerum. Der er gode betingelser for familier med børn i Feriecenter RIM Rømø, hvor I finder mange aktivitets- og legemuligheder for børn i alle aldre. Feriecenter RIM Rømø ligger desuden tæt på den populære Rømø Lege og Labyrintpark, som byder på sjov og udfordringer for alle i familien.

Golfferie på Rømø


Sol og Strand Feriehusudlejnings ferielejligheder ligger alle i gåafstand til golfbanen på Rømø. Rømø Golf Links ligger, som de traditionelle skotske linksbaner, integreret i naturen og følger derfor Rømøs hede og klitlandskab. Vadehavet og Vesterhavet ligger et stenkast fra golfbanen bag et dige. Da golfbanen er anlagt på en flad, inddæmmet havbund, har I overblik over hele banen på én gang. Ved 6. og 14. teesteder har I endda flot udsigt over Vadehavet og Vesterhavet. Den 18 hullers linksbane består af kuperede greens, søer og vandløb. Som altid ved Vesterhavet, er det vindstyrken, der bestemmer banens sværhedsgrad.


Golfentusiaster har mulighed for at holde en dejlig golfferie på Rømø, hvor dage på golfbanen afsluttes på terrassen i sommerhuset eller ferielejligheden med god mad og afslapning. Rømøs brede sandstrand og små hyggelige byer kan med fordel skabe afveksling mellem dagene på golfbanen. Er I let øvede golfspillere eller har I aldrig prøvet at spille golf før, og vil I gerne prøve det i løbet af ferien i sommerhus, så kan I benytte Rømø Golfklubs Pay & Play 9 hullers bane.

Seværdigheder og udflugter på Rømø


Når I er i sommerhus på Rømø, bor I midt i Nationalpark Vadehavet, og I kan nyde en uberørt og oprindelig natur med store hedearealer og flade klitter med et rigt dyreliv. Rømø er en af de danske vadehavsøer, hvor millioner af fugle hvert år samles på grund af det naturlige spisekammer. Ved Rømøs kyster kan I være heldige at se sæler, og det kan være en stor oplevelse at komme på sælsafari. På en sælsafari sejler I fra Havneby med en naturvejleder, der fortæller jer om livet i Vadehavet. I får lov til at røre ved søstjerner, krabber og andre dyr, der lever på havbunden.


Hvis I vil opleve noget, der er unikt for Rømø i ferien, så dyk ned i Rømøs historie med et besøg på Nationalmuseets Kommandørgård. Den store, gamle slægtsgård vidner om den rigdom, som kommandørerne hjembragte fra handelssejllads og hvalfangst. Gården er møbleret med datidens interiør, som bl.a. består af det ypperligste fra den tid inden for snedker– og udskæringsarbejde og smukke fliser, som blev importeret fra Holland. I laden kan I opleve et komplet kaskelotskelet.


I en anden smuk, gammel kommandørgår har Naturcenter Tønnisgård indrettet sig. Her kan I se udstillingen om naturen i Vadehavet, Vesterhavet og på Rømø. Naturcenteret arrangerer forskellige aktiviteter og udbydes en lang række spændende guidede ture hele året, hvor I kan blive klogere på bl.a. fugle, svampe, botanik, bunkers og østers. I kan købe kaffe, the og is i en lille café.


Besøg den tyske ø Sild (Sylt). I kan tage med færgen fra Rømø Havneby til List på Sild og opleve den berømte, tyske ferieø. Her kan I nyde den smukke, fredede natur, opleve charmerende og eksklusive bymiljøer se på surferne ved den indbydende strand.


LEGOLAND er ikke langt væk, hvis I har lejet et sommerhus eller en ferielejlighed på Rømø. I kan med fordel tage på en dagsudflugt til LEGOLAND, hvis I lejer sommerhus eller ferielejlighed gennem Sol og Strand Feriehusudlejning, for så får I 25 % rabat på entrébilletterne.