Sommerhusudlejning i Rømø, Toftum - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Rømø, Toftum, Jyllands vestkyst, Danmark udlejes her!

Sommerhusområdet Toftum på Rømøs nordlige del ligger i et hyggeligt plantageområde med skov. Når I holder ferie i et sommerhus i Toftum på Rømø, bor I i rolige naturomgivelser, men stadig tæt på Rømøs berømte, brede sandstrand med klitter i Lakolk.

 

Gæstevurderinger fra Rømø, Toftum

 
 

373 gæster har givet Rømø, Toftum en gennemsnitlig vurdering på 4,40 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Hasse, Ølsted besøgte området fra
 
13-10-2018 til 17-10-2018

Naturen er helt enestående og forskellig fra den ene side af øen til den anden side hvor det ser helt anderledes ud. Gode vandre muligheder


Jacob Viberg, faarup besøgte området fra
 
04-08-2018 til 11-08-2018

Det kan anbefales at køre ind til fastlandet og handle. Der ligger både Netto, Rema og andre butikker. Udvalget på øen er sparsomt, og priserne er høje.


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
21-10-2017 til 28-10-2017

Prøv den lokale slagter, han produkter er i særklasse


 
youtube
 
youtube
 

Generel

Toftum er et roligt og hyggeligt sommerhusområde, beliggende 1 km nord for dæmningen i smukke naturomgivelser. Toftum er omgivet af lyngklædte arealer og ligger lige midt mellem øens nordligste ferieområde, Juvre, og den 10 km lange dæmning, som forbinder Rømø med fastlandet og den jyske vestkyst. Ferieområdet er kendetegnet af store sommerhuse og grusveje. En nyere cykelsti fører lige forbi Toftum og ved at følge denne, bliver I ledt hele øen rundet. Ved Toftum finder I også Nationalmuseet Kommandørgård og Danmarks mindste og ældste skole. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i området, og ca. 3 km herfra byder Kongsmark på et større udvalg af butikker og spisesteder. Den nærmeste større by er Skærbæk, som ligger på fastlandet, 16 km fra Toftum. Den dejlig natur, den lange, brede sandstrand, Vadehavet, Vesterhavet, den friske havluft, det rige fugle- og dyreliv, de velbevarede rømøgårde, museerne og den hyggelige stemning gør Rømø til en attraktiv feriedestination.

Mere arrow

 
Sommerhusene i Toftum ligger i kuperede skovomgivelser, tæt ved Rømøs brede sandstrand Kommandørgården i Toftum på Rømø er et intakt hvalfangerhjem fra 1700-tallet De hyggelige sommerhuse i Toftum er ugenert beliggende i grønne omgivelser En af Danmarks mindste skoler, Toftum Skole fra 1784, er renoveret og ført tilbage til sit oprindelige udseende
 

Strand

Den 15 km lange Lakolk Strand strækker sig fra Juvre Strand i nord til Sønderstrand i syd. Der er flere steder mulighed for at køre i bil helt ned til strandkanten, men dog fortrinsvist ud for Lakolk. Den børnevenlige, fine, helt stenfri sandstrand har lavt vand, sandbund, klitter og Blåt Flag. Det usædvanlige ved stranden er, at den er meget bred - mellem 1,5 og 6 km - hvilket indbyder til strandaktiviteter af enhver art. F.eks. er kitebuggykørsel, drageflyvning og windsurfing meget populære aktiviteter her. Stranden ligger ca. 5 km fra Toftum. Der er stor forskel på ebbe og flod, og 2 gange i døgnet skifter vandstanden markant. Vær derfor forsigtig med at parkere bilen for tæt på vandet.

Natur

Toftum er omgivet af forskelligartet natur med flade områder med lyng samt mere kuperede områder med træer. Den nordlige del af øen er generelt præget af græsklædte klitter, lyngarealer, fugleområder, et rigt dyreliv og mange vandrestier. Aller nordligst er øen udlagt som fuglebeskyttelsesområde for de mange vadefugle i Vadehavet. Også sæler holder til her på øen, og inden for de seneste år er flere kaskelothvaler strandet på Rømø. Rømøs højeste punkt, Høstbjerg, er beliggende ca. 1 km syd for Toftum. Høstbjerg ligger ca. 20 m.o.h. og herfra har I en flot udsigt over den naturskønne ø. Rømø består af 90% naturområder med store hedeområder og klitplantager, hvor træer og buske vidner om den barske vesterhavsvind. Overalt på øen kan I opleve en rig bestand af dyr og fugle.

Aktivitet

Ved Toftum er der gode muligheder for at vandre langs de mange stier i de naturskønne omgivelser. Ved Juvre finder I en dejlig lystfiskersø, som er let tilgængelig, også med f.eks. klapvogn og kørestol (1 km). Den brede strand indbyder til aktiviteter, så som surfing, drageflyvning, kitebuggykørsel samt vandre- og rideture. Desuden kan I prøve at gå på havbunden, helt uden at blive våde. Flere steder på øen kan I leje rideheste (islænderheste, ponyer og almindelige heste). Har I mulighed for at opleve dragefestivalen, som altid finder sted den første weekend i september, et det et anbefalelsesværdigt syn. Se et utal af drager i alle mulige former og farver. I Skærbæk på fastlandet kan I afprøve 920 m lange go-kart bane eller besøge svømmehallen med bl.a. vandrutschebane, vipper, varmtvandsbassiner og sauna i Skærbæk Fritidscenter (16 km). Golfspillere har mulighed af at afprøve banerne hos Arrild Golf Club (30 km), Ribe Golf Klub (36 km) og Toftlund Golf Club (37 km).

Attraktion

Danmarks ældste og mindste skole ligger i Toftum. Den historiske skole blev benyttet i årene 1784-1874. Ved Toftum finder I også Nationalmuseets Kommandørgård, som er en totalt restaureret gård fra 1748, der viser den velstand, som kommandørerne bragte til Rømø. Landsbyen Juvre er præget af de karakteristiske, gamle og velbevarede Rømø-gårde med flotte døre (1 km). I Juvre kan I også opleve et havegærde, som er lavet af hvalunderkæber i 1772. Naturcenter Tønnisgård ved Tvismark er indrettet i en gammel stråtækt Rømøgård, og viser en interessant udstillinger om Rømøs natur og kultur (2 km). Rømø Mini Museum i Lakolk fortæller om Rømøs natur gennem tiden og tidevandets indflydelse derpå (5 km). Rømø Sommerland er en aktivitetspark ved Østerby med 40 forskellige aktiviteter for hele familien, bl.a. vandland og minigolfbane (8 km).

Udflugt

Overalt på øen kan I opleve de smukke, gamle Rømøgårde, som præger landskabet og er meget karakteristiske for øen. Rømø er ligeledes rig på kunsthåndværkere, og på øen finder I flere gallerier, lysstøberier og keramikerværksteder. Skærbæk Museum er et egnshistorisk museum, der er indrettet i en tidligere købmandsgård fra 1909. Her illustreres egnens kultur og historie (16 km). Bevæg jer ind i jernalderens verden i Hjemsted Oldtidspark ved Skærbæk. Centret rummer bl.a. et museum, en jernaldergård, grave og underjordiske gange (18 km). Besøg kulturbyen Løgumkloster og gå på opdagelse i det spændende kloster, som blev opført af munke i 1100-tallet (35 km). Leg viking for en dag på Lustrupholm VikingeCenter i Danmarks ældste by Ribe, og mød bl.a. vikingetidens smede, buemagere, vævere og kokke og se deres familier og hjem (34 km). I Tønder kan I opleve den hyggelige stemning i Danmarks ældste købstad med de interessante, historiske museer og de mange gode spisesteder (44 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2018 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


Mindre arrow

 

28 Sommerhuse i Rømø, Toftum

Søg sommerhus