Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Bork Havn - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Bork Havn, Jyllands vestkyst, Danmark udlejes her!

Bork Havn er et populært sommerhusområde i bunden af Ringkøbing Fjord. Det hyggelige ferieområde byder på en stor, charmerende havn, dejlige surf- og badestrande samt sommerhuse for enhver smag i naturen bag stranden. En ferie i sommerhus i Bork Havn indbyder til aktiv ferie for hele familien.

 

Gæstevurderinger fra Bork Havn

 
 

524 gæster har givet Bork Havn en gennemsnitlig vurdering på 4,30 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Ann, Græsted besøgte området fra
 
10-08-2019 til 17-08-2019

Tirpitz museum. -Der er noget for hele familien. Skøn gåtur til Bork Havn Fantastik god bagerforretning i Nr. Nebel


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
13-07-2019 til 20-07-2019

Dejlig område med super skøn havn, gode indkøbsmuligheder og super vikingeland lige i nærheden.


Ulla, Skærbæk besøgte området fra
 
13-07-2019 til 20-07-2019

Nyd naturen lige udenfor døren og gå på opdagelse.


Camilla, Odense C besøgte området fra
 
06-07-2019 til 13-07-2019

Ridning i klitterne med ridecenter i Nymindegab Lysmageri i bork havn Vikinge byen


Alex, Nyborg besøgte området fra
 
29-06-2019 til 06-07-2019

Der er en god svømmehal som er børnevenlig i Nørre Nebel som ligger 6 km fra sommer huset. Bork Kro er et besøg værd med en godt menukort


Carina, Odense SV besøgte området fra
 
29-06-2019 til 06-07-2019

Anbefalelsesværdigt er: Nymindegab Strand, Hvide Sande Strand, Hvide Sande Røgeri, markedsdagen i Tarm om onsdagen. Bork Vikingehavn er okay, men ikke super babyvenligt - lad klapvognen blive i bilen. Op på armen eller i bæreselen.


Pia, Nyborg besøgte området fra
 
29-06-2019 til 06-07-2019

Blåvand zoo er en oplevelse værd. Ikke de dyr man normalt ser i zoo Må rører ved mange af dem og fodre dem Hyggeligt sted Må spise sin medbragte mad i cafeteriet OG der er et super lækkert amme/puslerum Et besøg værd Gode is Bork Havn Strøgtur i blåvand


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
29-06-2019 til 06-07-2019

Skjern Enge, Blåvand Fyr, Hvide Sande, Blåbjerg Plantage, Alle hundeegnede steder. Hundeskov: Femhøjsande i Ringkøbing. 20 ha hvor hunden kan rende frit. På Bork Havn er der flink betjening på restauranterne og rimelige priser.


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
22-06-2019 til 29-06-2019

Bork Havn er der mange spisesteder og en dejlig købmandforretning. Vejers Strand, Henne Strand og Hvide Sande er altid dejligt at besøge.


Connie, Høng besøgte området fra
 
08-06-2019 til 22-06-2019

Henne Strand er et hyggeligt område


Louise, Odense NØ besøgte området fra
 
25-05-2019 til 01-06-2019

Vi var nede på Bork havn og gå en masse ture det var så hyggeligt og meget børnevenlig


Jens, Roedkaersbro besøgte området fra
 
20-04-2019 til 27-04-2019

Dejlig havn med hundevenlige etablissementer, der serverer kolde øl. Kort vej til Nymindegab, Hvide Sande, Henne Strand. Pragtfulde gåture i området og i Tipperne.


Stefan, Kolding besøgte området fra
 
05-04-2019 til 08-04-2019

Det lange klit- og strandområde langs Ringkøbingfjords vestkyst er et must see i det område.


Pernille, Horsens besøgte området fra
 
01-12-2018 til 08-12-2018

Sea West og badelandet i Esbjerg er gode ting at tage til.


Kenny, Kalundborg besøgte området fra
 
18-08-2018 til 25-08-2018

Havne kiosken på Bork havn laver noget godt mad selvom det er en grillbar. Flinke mennesker der har den.


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
28-07-2018 til 04-08-2018

Der er et helt specielt og virkelig hyggeligt liv på Bork Havn. Derudover var vi både ved Hvide Sande, Søndervig, Nymindegab samt til marked i Tarm.


Laila Dybvad, Odder besøgte området fra
 
21-07-2018 til 28-07-2018

Lyngvig fyr var en flot naturoplevelser og en rigtig god legeplads, hvis man har børn med.


Rikke, Herfølge besøgte området fra
 
21-07-2018 til 28-07-2018

Kan anbefale kanotur med udgangspunkt fra Nymindegab Kro. Kano lejes i receptionen og koster 100 kr pr. påbegyndt time. Hvis man er historisk interesseret er en guidet tur rundt i bunkeranlæget ved Houvig Strand også en rigtig fin oplevelse. Mere info på Ringkøbing Museums hjemmeside.


Niels Hosbond, Aars besøgte området fra
 
14-07-2018 til 21-07-2018

Naturområdet er helt fantastisk og en tur på Hjertestien, som går langs fjorden, er rigtig hyggelig. Gå en tur på havnen som ligger i gå afstand og nyd atmosfæren 😊🌞 Et måltid på Star Cafe ved Bork Havn er afgjort et besøg værd 👍🏻👍🏻👍🏻 Tá evt desserten på haven hvor der er flere ishuse 🍦🍦🍦 Tá en tur til Skjern og nyd evt en lækker frokost på "Pakhuset" 👍🏻👍🏻 En køretur til Hvide sande og Søndervig er en flot tur, hvor man kan gå tur på stranden. Mange muligheder 🌞🌞🌞


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
14-10-2017 til 21-10-2017

Cykeltur til Nymindegab


 
youtube
 

Generel

Bork Havn ligger midt mellem Danmarks største strandsø og Danmarks mest fascinerende fuglereservat. Feriebyen har mange forretninger og spisesteder, samlet i handelsgaden Bryggen, samt en stor lystbådehavn, der samtidig fungerer som en fiskerihavn. Det er muligt at købe frisk fisk på kajen hver dag. Der er dejlig badestrand ved Ringkøbing Fjord. Bork Havn er surfernes paradis - forholdene er helt ideelle for windsurfing her og der findes såvel surfcenter som surfskole. Vælger I vores sommerhusudlejning ved Bork Havn, finder I nemt et sommerhus, hvor I må medbringe jeres hund.

 
Surfere på den lavvandede Ringkøbing Fjord ved Bork Havn Den hyggelige lystbådehavn i Bork Havn Fin, lille sandstrand ved Ringkøbing Fjord i Bork Havn Surfskole fra Bork Havn ved det lave vand i Ringkøbing Fjord
 

Strand

Badestrandene ved Ringkøbing Fjord er børnevenlige strande med lavt vand. Den del af stranden, som ligger nord for havnen, er et dejligt sted at bade og solbade. Syd for havnen ligger en af Europas bedste windsurferstrande til fri afbenyttelse. Området er forbeholdt windsurfere og de, der gerne vil observere den livlige windsurfing-aktivitet på fjorden. På grund af den lave vanddybde er surferstranden et sikkert sted for såvel øvede som uøvede. Det er ikke tilladt at køre med bil på stranden. Ca. 6 km fra Bork Havn ligger Vesterhavet og Nymindegab Strand, hvor I finder de lange, fine sandstrande med klitter og Blåt Flag.

Natur

Tipperne er et fredet fuglereservat, som ligger på Tipperhalvøen i bunden af Ringkøbing Fjord. Fugle fra hele Skandinavien tager ophold her på deres rejser mellem vinterkvarter og ynglepladser. Et storartet natursceneri venter jer. Blåbjerg Klitplantage er en af Danmarks største plantager, der med lyng, skov og krat er skabt til lange cykel-, ride- eller vandreture. Det Blå Bjerg, som plantagen er opkaldt efter, er landets højst beliggende klit, som ligger 64 m over havets overflade. Skjern Å og Skjern Enge har et enestående fugleliv. Skjern Å er Danmarks mest vandrige med mange sving og slyngninger. Her er der fred, ro og idyl. Fuglesang og vindsus er det eneste, I vil høre. Den fredede Lønborg Hede giver en særpræget naturoplevelse, da området aldrig har været opdyrket. I dette uspolerede område findes et rigt fugle- og planteliv.

Aktivitet

Windsurfing, kitesurfing, lystfiskeri, drageflyvning, badning, sejlture på fjorden, gå-, cykel- og rulleskøjteture, minigolf, fuglekiggeri og hesteridning er populære aktiviteter her i området. Ringkøbing Fjord er et af de meste kendte windsurfing-områder i Nordeuropa. De store lavvandede områder gør det både nemt og sjovt at lære at surfe i trygge omgivelser. Udstyr til surfing kan lejes ved windsurferskolen. Ved Vestkysten kan I bade og nyde dejlige gåture på stranden.

Attraktion

I Bork Vikingehavn går I 1000 år tilbage i tiden. Oplev vikingeskibene i havnen, vikingegården og udstillingen. Området levendegøres i højsæsonen. På museet Fahl Kro vises hvert år en ny udstilling med naturkunst af forskellige kunstnere. Bundsbæk Mølle er en af Vestjyllands få bevarede vandmøller. Her finder I desuden en smedje og et bageri. Skjern Vindmølle er en af landets få fungerende vindmøller, hvor korn males til mel. I jernalderlandsbyen Dejbjerg Jernalder kan I følge jernalderfolket i deres daglige gøremål. I den tilhørende udstilling fortælles om livet i Vestjylland i jernalderen. I Hattemagerhuse i Tarm kan I opleve dagliglivet i et landarbejderhus omkring år 1900. Gåsemandens Gård er et oprindeligt, nænsomt renoveret hedelandbrug fra 1789.

Udflugt

Tag på dejlige udflugter, når I lejer et privat sommerhus i Bork Havn. Besøg Hvide Sande, der ligger midt på landtangen Holmsland Klit og er Danmarks 5. største fiskerihavn. I byen oplever I en blanding af livlig aktivitet og stille charme. Desuden arrangeres der fiskeauktioner for turister her. LEGOLAND, ca. 70 km fra Bork Havn, er bygget af 50 mio. byggeklodser. Her findes masser af aktivitetsmuligheder for hele familien. Løveparken i Givskud er en kombineret løvepark og zoo. Mød mere end 1000 dyr fra hele verden på det 60 ha store areal. Besøg Esbjerg og oplev kunstmuseet, Fiskeri- og søfartsmuseet, skulpturen ''''''''Mennesket ved Havet'''''''', gallerierne osv. Fra Esbjerg kan I også sejle til Fanø på 10 min. Øen er med sine gamle, idylliske bymiljøer med karakteristiske, stråtækte huse, den flotte natur og de enestående badestrande bestemt et besøg værd.

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

54 Sommerhuse i Bork Havn

Søg sommerhus