Dette dejlige, nyopførte sommerhus i træ ligger ugenert på en naturgrund, omkranset af træer, i skøn natur - kun få hundrede meter fra Ho Bugt. Til huset hører åben terrasse med havemøbler. Køkkenet er kombineret med opholdsstuen og bl.a. udstyret med opvaskemaskine, mikrobølgeovn, varmluftovn og komfur med keramiske kogeplader. Opholdsstuen indeholder brændeovn, radio, DVD-afspiller og TV med parabol (digital - nordiske og tyske programmer).
Huset er indrettet med i alt 3 soveværelser; 2 med dobbeltseng samt 1 med 2 køjesenge og 1 enkeltseng. Badeværelse med gulvvarme og bruser. Af yderligere udstyr kan gratis, trådløs internetforbindelse (computer skal medbringes). Til de mindste feriegæster findes der barneseng og høj barnestol samt sandkasse og gynge på grunden. Et sommerhus i flot natur og i et område med 18-hullers golfbane.
Bemærk: Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S