Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning

Svelmø - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus

Svelmø, Fyn og øer, Danmark udlejes her!

Hold ferie i sommerhus på Svelmø

 

Gæstevurderinger fra Svelmø

 
 

gæster har givet Svelmø en gennemsnitlig vurdering på 0,00 ud af 5 stjerner.

 

Generel

Svelmø er en ubeboet perle i Det Sydfynske Øhav på ca. 30 ha, der giver jer mulighed for at holde en unik ferie i sommerhus. I bor omgivet af Det Sydfynske Øhav og Svelmøs smukke natur. I har havudsigt og kig til det fynske fastland på den ene side og Avernakø til den anden side. Øen er perfekt, hvis I vil væk fra hverdagens stress og jag, og slappe af på jeres egne præmisser uden at noget eller nogen forstyrrer jer. Her har I tid til at nyde freden og roen i naturen og komme helt ned i gear.  
Svelmø består af to øer, Lille Svelmø og Store Svelmø, og de to øer er forbundet af en smal tange. Begge øer er privatejede. Selvom øerne er privatejede, så er det tilladt at færdes på uopdyrkede arealer og langs stranden.
I kommer til Svelmø med traktor, og det er også muligt at gå de 400 m fra det fynske fastland og over til Svelmø, når der er lavvande, dog ikke tørskoet. Når I lejer sommerhus på Svelmø, hjælper lokalbureauet jer med transporten til øen.

 

Dyreliv

Der er et rigt fugleliv på Svelmø, hvor bl.a. havterner, stormmåger og hættemåger har kolonier. Digesvaler yngler i klinterne på Store Svelmø, hvor svalerne graver gange i klinterne på 50 - 120 cm. For enden af gangene ligger deres reder godt beskyttet for rovdyr. Digesvalen er fredet og den er med sine 12 cm Danmarks mindste svaleart. Tårnfalken, der gerne ruger i hulrum, benytter digesvalernes gamle gange, og I kan derfor også se tårnfalke, der yngler i klinterne på Store Svelmø. Svelmø tiltrækker desuden mange andre slags fugle, der enten benytter øen som hvilested eller søger føde. I kan være heldige at se fx grågæs, almindelig ryle, fiskehejre og toppet skallesluger.

Natur

Store Svelmø er en moræneø med bakker, hvor en del af jorden er opdyrket og indhegnet til græssende dyr. Det højeste punkt på Svelmø er 15 meter over havet overflade. Kyststrækningen består delvist af klinter og to drag, det sydlige hedder Svelmø Trille og Lille Svelmø mod nord, som også er vejen til Nab på Fyn, når der er ebbe.
Den flade Lille Svelmø er en 2,5 kilometer lang, smal og snørklet ø. Lille Svelmø er uopdyrket, og den forandrer sig konstant pga. vejr og vind. I løbet af vinteren får sandaflejringer øen til at vokse. 

Aktivitet

Vandet omkring Svelmø er lavt, hvilket gør det til et slaraffenland for friluftsfolk. Det er især kajakroer og kitesurfere, der nyder godt af forholdene i havet ved Svelmø. Kitesurferne holder typisk til på fastlandet ud for Svelmø, men deres leg på vandet og i luften bringer dem af og til tæt på Svelmø. Kajakroere nyder at sejle rundt i det Sydfynske Øhav, og mange ligger turen rundt om Svelmø eller tager ligefrem en pause på øen.  
Svelmø er også populær blandt lystfiskere og i bogen ''''117 fine Fynske fiskepladser'''' beskrives lystfiskeroplevelsen på øen i rosende vendinger. Lystfiskere finder de bedste fiskepladser på vestsiden af øen og ved Svelmø Trille.

Seværdigheder

Svelmø ligger mellem de charmerende sydfynske byer Fåborg og Svendborg. Den hyggelige, gamle købstad Fåborg og havne- og søfartsbyen Svendborg byder begge på mange interessante seværdigheder, hyggelige caféer og spisesteder og god stemning.
Besøg Fåborg Arrest, som er Danmarks eneste, offentlig tilgængelige arresthus. Den fængslende udstilling tager jer med på en rejse i afstraffelsesmetoder fra middelalderen og op til i dag. I Fåborg kan I også se byen i en miniudgave af byen som den så ud i år 1900, i målestoksforholdet 1:10. På Fåborg Museum kan I nyde de fynske kunstneres malerier og skulpturer.
I Svendborgs ældste bygning, Anne Hvides Gård, kan I blive klogere på Svendborgs historie og sydfynsk arkæologi. I kan også opleve den gamle bykerne med små, hyggelige gader, torve og charmerende gårdmiljøer. Fra havnen i Svendborg kan I tage på sejltur rundt i det Sydfynske øhav.

Udflugt

På det imponerende Egeskov Slot ved Kværndrup kan I bl.a. opleve det flotte haveanlæg, en kæmpe labyrint og flere museer (23 km).
Besøg 700 fugle fra hele verden i Frydenlund Fuglepark ved Tommerup, og gå en tur i den smukke naturpark med vandhuller og volierer (32 km).
Naturama i Svendborg er et moderne zoologisk museum, der fortæller om dyr og natur med flotte, imponerende udstillinger (20 km)

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

3 Sommerhuse

Svelmø

Svelmø">
Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.