Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Skåstrup - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Skåstrup, Fyn og øer, Danmark udlejes her!

Skåstrup er et roligt, hyggeligt og familievenligt ferieområde på Nordfyn.

 

Gæstevurderinger fra Skåstrup

 
 

7 gæster har givet Skåstrup en gennemsnitlig vurdering på 4,57 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Mette, Holmegaard besøgte området fra
 
21-07-2018 til 28-07-2018

Egeskov Slot og Kolding Hus var fantastiske oplevelser. Bogense er også værd at besøge.


Eivind Winther, Aalestrup besøgte området fra
 
14-07-2018 til 21-07-2018

Bogense, smuk overskuelig by med velbevarede gamle huse, hyggelig handelsgade og skøn lystbådehavn


Klaudi, Karup besøgte området fra
 
18-05-2018 til 21-05-2018

Dejlig minigolfbane ved Bogense Camping


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
14-10-2017 til 21-10-2017

God cykeltur til Bogense. Det meste af vejen langs kysten.


 

Generel

Landsbyen Skåstrup ligger i Båring Vig og har bevaret sine gadekær, sit oprindeligt gadenet og de mange ældre ejendomme. Skåstrup ligger 8 km vest for den charmerende købstad Bogense. Det dejlige sommerhusområde ligger tæt ved vandet i rolige og naturskønne omgivelser. Området er rigt på naturoplevelser og aktivitetstilbud for hele familien. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i området. Ellers er der gode indkøbsmuligheder og mange spisesteder i Bogense.

 
Fin sandstrand med lang badebro i sommerhusområdet Skåstrup Udsigtsbænke bag kysten i sommerhusområdet Skåstrup Sti mellem sommerhusene til stranden i ferieområdet Skåstrup Badestrand med en lang badebro i sommerhusområdet Skåstrup
 

Strand

Den dejlige badestrand ved Skåstrup er meget børnevenlig, da vandet er lavt. De, der ønsker at bade i lidt dybere vand, kan benytte den lange badebro. Bunden veksler mellem groft sand og sten. Farvandet ud for Skåstrup er velegnet for windsurfing.

Natur

I området omkring Skåstrup er naturen meget afvekslende, og her finder I mange forskellige landskabstyper. Langesøskovene er et populært udflugtsmål og her finder I godset og søen med samme navn ''Langesø'' samt et lille kapel, hvor brudepar ynder at indgå ægteskab. Det er muligt at vandre rundt om den 1200 m lange sø.

Aktivitet

Der er gode fiskemuligheder langs kysten, i områdets Put and Take fiskesøer samt på havet; i en lejet båd eller ombord på skibet Castor, som sejler ud fra Bogense. Herfra er det også muligt at tage med på en dagstur til øerne Endelave, Tunø og Samsø. Golfspillere kan afprøve banen hos Golfklubben Lillebælt i Middelfart. Det er muligt at leje cykel i området og følge en af de mange cykelruter, som fører gennem egnens dejlige natur og forbi mange seværdigheder. Giv jer selv en særlig oplevelse og gå en tur på Den Gamle Lillebæltsbro. Bridge Walking Lillebælt giver jer mulighed for at nyde den smukke udsigt over Lillebælt fra 60 meters højde (27 km).

Attraktion

Hos Den Gamle Smedie i Skåstrup kan I se de håndlavede lysestager, som bliver lavet på stedet. En gravhøj (Rundhøj) fra oldtiden kan opleves i skovområdet Nyhaven ved Skåstrup. Et besøg på Kunstgården i Skovby ved Middelfart byder på spændende, kulturelle oplevelser. Harridslevgård ved Bogense er et spændende renæssanceslot med Danmarks største privatejede riddersal. Hindsgavn Slot og Slotspark i Middelfart ligger lige ud til Lillebælt, og er omgivet af skov. Besøg den smukke park med de mange sjældne træer og buske.

Udflugt

Bogense er med sit købstadsmiljø, sine gamle torve, krogede gader, fine købmandsgårde og mange bindingsværkshuse samt den maleriske havn og Fyns største marina bestemt et besøg værd. Følg evt. den hyggelige bybæk, der snor sig smukt gennem Bogense. Den fredede ø Æbleø ligger ud for Bogense. Øen har en helt speciel natur, som kan opleves langs den 7 km lange vandrerute, der fører jer øen rundt. På Hindsgavl kan I opleve Hindsgavl Slot og besøge Hindsgavl Dyrehave samt aktivitets- og naturcentret Hindsgavl, hvor I kan deltage i spændende aktiviteter samt benytte en legeplads, en tarzanbane og et skønt picnicområde med bålplads (27 km). Besøg H.C. Andersens fødeby Odense; en moderne og stemningsfuld by med mange oplevelsesmuligheder i form af musik, teater, gøgl på byens torve, gågader, caféer, restauranter og værtshuse (45 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

5 Sommerhuse i Skåstrup

Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.