Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Munkebo - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Munkebo, Fyn og øer, Danmark udlejes her!

Munkebo er smukt beliggende mellem Odense Fjord og Kerteminde Fjord i dejlige naturomgivelser.

 

Gæstevurderinger fra Munkebo

 
 

69 gæster har givet Munkebo en gennemsnitlig vurdering på 4,30 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Jens, Nysted besøgte området fra
 
03-08-2019 10-08-2019

Odense zoo... fantastisk oplevelse Fjord og bælt i Kerteminde fantastisk H.C. Andersen rundtur oplevelses rig.


Jørgen, Slagelse besøgte området fra
 
13-07-2019 20-07-2019

Munkebo bakken bestemt et besøg værd, - pragtfuld udsigt i alle retninger ud over området.


Conni, Tikøb besøgte området fra
 
13-07-2019 20-07-2019

Vi besøgte de mest vidunderlige steder, hvor vores store børnebørn nød det lige så meget som os: Egeskov slot med bla, labyrint, hængebroer mm Johannes Larsen museum med den smukke have H.C. Andersens huse i Odense, og Odense domkirke må I ikke gå glip af En tur til æbelø, husk at tjekke tidevand. En meget stor oplevelse, men på grund af vandet, der går ca til under knæet, er det måske ikke for helt små børn, der så skal bæres En tur rundt om fynshoved, helt unik natur Af spisesteder kan Rudolf mathis helt klart anbefales, hvis man kan lide rigtig god mad Hvis man er gourmettypen, skal man unde sig selv at tage til ny Nyborg og spise på Restaurant lieffroy. Ellers er det bare at køre rundt og nyde den helt fantastiske natur og selvfølgelig Kerteminde havn


Lene Birlie, Roskilde besøgte området fra
 
16-06-2018 23-06-2018

Fiskerestaurant Rudolf Mathis i Kerteminde er et besøg værd. Husk bordbestilling. Munkebo Kro skal også nævnes. Hyggelig, personlig betjening. Ladby Vikingemuseum skal opleves. Er I til godser er Sanderumgård et godt bud. Skøn stor park. Kør en tur til Hindsholm og Fyns Hoved. Der er så smukt. De fleste oplevelser ligger indenfor 15-20 minutters bilkørsel.


Gurli, Ølgod besøgte området fra
 
09-06-2018 16-06-2018

Ja vi fandt flere skønne steder, som egentlig kom ud af det blå. En dag kom vi kørende ud af Kerteminde og var kommet til at dreje forkert. I stedet for at vende om, besluttede vi at fortsætte og se, hvor vi ville ende. Vi havde kaffe og kage med. Vejen snoede sig hele tiden på skift til højre og venstre.En gang i mellem lå der et gammelt bindingsværkshus ved vejen. Noget af tiden kunne vi se vand til venstre for os, men vi kom aldrig helt ned til stranden. Pludselig gik vejen over til grusvej. Nu var det spændende, om vi endte i ingenting, en gårdsplads eller noget helt tredie. Vi endte ved en af indkørselerne til en af de mange slotte og herregåde på Nordfyn. Lige ud på vejen tæt ved Kerteminde.


Kim Serup, Herlev besøgte området fra
 
09-09-2017 16-09-2017

Smuk natur i Odense Fjord


 

Generel

Sommerhusene i Munkebo ligger i naturskønne omgivelser. Munkebo har en lille, charmerende havn, som fortrinsvist benyttes af fritidsfiskere. Der er gode indkøbsmuligheder i byen. Området er et roligt og hyggeligt feriested, som ligger tæt ved badestrand, større byer, seværdigheder og aktivitetsmuligheder for hele familien.

 
Sommerhuse ved vandkanten i ferieområdet Munkebo Lille, hyggelig fritidshavn ved Kerteminde Fjor i Maribo Udsigtstårn på Munkebo Bakke Den brede Kerteminde Nordstrand ligger kun 8 km fra Munkebo
 

Strand

Der er ingen rigtig strand ved Munkebo, men derimod flere bådbroer og natur helt ned til vandet. Vandet egner sig bedst til fiskeri, sejlads og vandsport her. Den børnevenlig Kerteminde Nordstrand ligger nogle få km mod øst. Her er vandet lavt og rent, der er sandbund og stranden har Blåt Flag. Ud for stranden er det meget populært at windsurfe.

Natur

På Munkebo Bakke, som ligger 58 m.o.h., kan I fra udsigtstårnet opleve en pragtfuld udsigt over Odense Fjord og Kertinge Nor. Bakken er et populært picnic område. Odense Fjord er udnævnt til vildtreservat og de lavvandede områder er et eldorado for fugle. Naturen på landtangen Hindsholm, lige nord for Munkebo, er meget smuk og enestående med bl.a. Fynshoved, strande, bakker, maleriske landsbyer, store herregårde og flere fortidsminder. Ved det fredede Fyns Hoved er der pragtfuld natur med bl.a. strand, klint, odde, hede, skov og et rigt dyre- og fugleliv. Herfra kan I nyde udsigten over havet og på en klar solskinsdag se helt til Samsø, Jylland og Sjælland. Kertinge Nor og Kerteminde Fjord er en lille tærskelfjord med en dyb rende i den midterste del, og et stort lavvandet område i den vestlige del.

Aktivitet

I Munkebo finder I en svømmehal og et idrætscenter med bowlingbaner og fitnesscenter. I Kerteminde kan I spille tennis, petanque og minigolf, stå på vandski, dykke, surfe og spille beach-volley. For lystfiskere er der særdeles gode muligheder for fiskeri langs kysterne i området. Desuden er det muligt at tage på havfiskeri med kutter fra Kerteminde. Fra Kerteminde Havn kan I også sejle en tur ud til den naturskønne ø Romsø. Der findes mange golfbaner på Fyn, og banerne hos Odense Golfklub, Odense Eventyr Golf Klub og Blommenslyst Golfklub er de, der ligger tættest på Munkebo. Området egner sig godt for cykelture. Prøv f.eks. turen rundt om Noret eller en tur til halvøen Hindsholm, som begge byder på enestående natur. Tag evt. med fjordbåden 'Svanen' på rundtur på Odense Fjord. Båden sejler fra Boels Havn.

Attraktion

Gl. Munkebo Miniby består af 55 små huse, der er opført som nøjagtige kopier af huse fra den gamle Munkeby fiskerby fra før 1959. Der er gratis entre til den imponerende og interessante miniby. Viby på Hindsholm er en af de mest velbevarede landsbyer på Fyn med bl.a. bindingsværkshuse og en nyrenoveret mølle, som i sommerperioden er i drift (4 km). Den 1000 år gamle Kerteminde er en livlig og charmerende handelsby med fiskerihavn, en stor og hyggelig marina, spændende forretninger, spisesteder og seværdigheder. Der er en helt speciel atmosfære i byens smalle gader og stræder med de farvestrålende små huse, de gamle købmandsgårde og de røde tage (7 km). Farvergården i Kerteminde var oprindeligt en gammel købmandsgård fra 1630. Museet rummer i dag bl.a. en bondestue og en borgerstue fra 1820. I Fjord- & Bæltcentret i Kerteminde kan I opleve havets mysterier set med en dykkers øjne fra en 50 m lang undervandstunnel eller komme i kontakt med f.eks. marsvin fra den udendørs bro.

Udflugt

I Ladby, 11 km fra Munkebo, kan I opleve Ladbyskibet, som er Danmarks eneste skibsgrav fra vikingetiden. Besøg H.C. Andersens fødeby Odense; en moderne og stemningsfuld by med mange oplevelsesmuligheder i form af musik, teater, gøgl på byens torve, gågader, caféer, restauranter og værtshuse (13 km). I Odense Zoo kan I bl.a. opleve en særlig chimpanseafdeling og et stort Oceanium. Den Fynske Landsby ved Odense er et landbygningsmuseum, der viser et fynsk landsbymiljø omkring år 1850. Danmarks Jernbanemuseum er et stort museum med leg, teknik, oplevelser, opdagelser og nostalgi. Det smukke Egeskov Slot ved Kværndrup betegnes som Europas bedst bevarede renæssance-vandborg. Her findes bl.a. smukke haveanlæg, en kæmpe labyring og flere museer (40 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

6 Sommerhuse i Munkebo

Søg sommerhus