Virkelig flot sommerhus, bygget i træ i 2007, beliggende på naturgrund kun 500 m fra vandet. Til huset hører såvel åbent som overdækket terrasseareal med havemøbler. Indvendig er der overalt flotte lyse trævægge, -lofter samt trægulve, dog klinker på badeværelserne. Stort flot badeværelse med 2-pers. nedsænket spa-bad, bruseniche samt gulvvarme og vaskemaskine. Endnu et badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Køkkenet, som ligger i forbindelse med stuen, er bl. a. udstyret med fryser, komfur med keramiske kogeplader,
varmluftsovn samt opvaskemaskine. Stuen er stor og smagfuldt indrettet med TV (Boxerkort med diverse kanaler), stereoanlæg med radio og CD-afspiller, brændeovn samt udgang til terrasse. Husets sovepladser fordeler sig på 2 soveværelser med dobbeltseng, samt 1 værelse med 2 enkeltsenge. Huset er beliggende i børnevenligt naturområde, ikke langt fra Djurs Sommerland, Lübker Golfresort, Randers Regnskov og ca. en halv times kørsel fra Kattegat-Centret i Grenaa.
Bemærk: Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S