Sommerhusudlejning i Skovgårde - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Skovgårde, Djursland og Mols, Danmark udlejes her!

Det hyggelige ferieområde Skovgårde ligger ved Norddjursland kyst ved Hevring Bugt, tæt på alt, hvad I har brug for i ferien.

 

Gæstevurderinger fra Skovgårde

 
 

4 gæster har givet Skovgårde en gennemsnitlig vurdering på 4,50 ud af 5 stjerner.

 
youtube
 

Generel

Skovgårde ligger et par km inde i landet, men nær flere historiske mindesmærker, spændende seværdigheder, gode, børnevenlige strande og smukke naturområder. Også det gamle fiskeleje Fjellerup Strand, et par km mod nordøst, er et besøg værd. Her er der indkøbsmuligheder og flere spisesteder. Beliggenheden ved de børnevenlige strande, naturen samt de mange aktiviteter og seværdigheder gør Skovgårde og Norddjursland til et populært feriested for hele familien.

Mere arrow

 
Sandstranden i Skovgårde er omgivet af grøn natur Den dejlige sandstrand med lavt, børnevenligt badevand i Skovgårde Udsigt over havet fra sommerhusene i Skovgårde Adgangen til stranden i Skovgårde fra det højtliggende sommerhusområde
 

Strand

Omkring Skovgårde finder I flere dejlige badestrande. Rygård Strand er en børne- og handicapvenlig sandstrand med lavt vand og sandbund. Ved Hegedal Strand finder I også dejlig sandbund og lavt vand. Langs denne to km lange strand er der klitter, og forholdene for windsurfing er gode. Ud for Fjellerup er der fin børnevenlig badestrand med fint sand og klitter. Stranden har Blåt Flag. Vandet er lavt og der er sandbund.

Natur

Skovgårde og Djursland har en fantastisk og meget varieret natur med mange stier og små veje, som er ideelle for vandre- og cykelture. Den smukke natur er præget af lyngbakker, heder, marker, lange, afvekslende kyststrækninger med stejle kridtskrænter og børnevenlige sandstrande samt skove, bl.a. Troldeskovene, Mejlgård-skovene og Løvenholm-skovene. Vest for Skovgårde findes en Borgruin med voldsted, området er her fredet og byder på en fantastisk udsigt. I Hevring Ådal, 12 km mod vest, er der anlagt vandrestier, som fører igennem et meget varieret landskab. Fra fyrreplantager gennem engområder, op over lyngbakker og videre til moseområder. På turen gennem Ådalen kan I opleve et utroligt rigt fugleliv. Løvenholm Skov, 12 km mod syd, rummer interessante historier fra fortiden. Her ligger søen Langsø, som strækker sig i sydøstlig retning over Vallum Sø, Skarresø, Øjesø, Langesø til Stubbesø og Draaby Sø.

Aktivitet

Et af Djurslands bedste fiskesteder findes få km nordøst for Skovgårde. Området, som kaldes Arnakke eller Jernhatten, er specielt velegnet til bådfiskeri. Ligeledes er der gode muligheder for kystfiskeri og fiskeri i Djurs fiskesø. Ved Auning, 16 km fra Skovgårde, ligger et dejligt svømme- og helsecenter. På grund af vinden og bølgerne er Fjellerup, 5 km øst for Skovgårde, et attraktivt surfområde. Der er flere gode muligheder for golfspillere i området. Få km fra Skovgårde er Norddjurslands Golf Klub beliggende, men også ved Grenå, Ebeltoft og Kalø findes gode baner. Området har et vidt forgrenet net af såvel vandre- som cykelruter. Dejlige naturoplevelser venter langs vandrestierne i Hevring Ådal. De dejlige strande ved Nordkysten af Djursland indbyder ligeledes til lange gåture.

Attraktion

Tæt ved Skovgårde kan I opleve stendysserne ved Tustrup. På et fredet areal er der her rekonstrueret en jættestue, et kulthus samt flere dyssekamre. Djurs Sommerland i Nimtofte er en sjov og spændende oplevelse for hele familien. Når entreen er betalt kan alle aktiviteter frit benyttes (13 km). Ved Mejlgård Slot, lidt vest for Glesborg, ligger den 6000 år gamle køkkenmødding, som er af både arkæologisk og historisk interesse. Fra slottet skal der tilbagelægges 3 km til fods gennem Mejlgårdskoven. Nord for Glesborg ligger Karlby Klint og Fornæs Fyr (14 km).

Udflugt

Gl. Estrup slot og museum er smukt omgivet af voldgrav, skov, mark og eng. Slottet danner ramme om både Jyllands Herregårsmuseum og Dansk Landbrugsmuseum, og ligger ca. 17 km fra Fjellerup. I Skandinavisk Dyrepark i Kolind kan I bl.a. opleve bjørnene i en 2,5 hektar stor bjørnepark fra en 250 m lang gangbro (19 km). Ved Kolind kan I også leje kanoer og tage på udflugt på Kolind Sund. Husk madkurven og fiskestangen og nyd så ellers det skønne landskab og den friske luft. I Kattegatcentret i Grenå venter der jer et imponerende syn. Følg de frygtindgydende hajer på nært hold bag en tyk glasrude (28 km). Randers Regnskov ligger ca. 35 km fra Skovgårde. Her kan I opleve junglestier, klipper, krokodiller og vandfald. Randers Regnskov lever op til sit navn. Oplev aktiviteten og stemningen i de to hyggelige turistbyer Ebeltoft og Grenå. Med deres snævre brostensbelagte gader og skæve huse får de jer til at føle, at I er hensat til en anden tid.

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2018 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


Mindre arrow

 

2 Sommerhuse i Skovgårde

Søg sommerhus
    • Skovgårde  Vis på kort

      Kategori: 

      ?

       

      Reg.nr.: 50-6032

      Sovepladser: 8

      Soverum: 3

      Husdyr tilladt: Nej

      Internet: Ja

      75 m til vandet

    • Skovgårde  Vis på kort

      Kategori: 

      ?

       

      Reg.nr.: 50-6022

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

      Husdyr tilladt: Nej

      Internet: Ja

      700 m til vandet