Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Skødshoved - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Skødshoved, Djursland og Mols, Danmark udlejes her!

Skødshoved ligger på Sydvestdjursland med udsigt over Århus Bugt og Kalø Vig.

 

Gæstevurderinger fra Skødshoved

 
 

43 gæster har givet Skødshoved en gennemsnitlig vurdering på 4,40 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Maria, Odense SØ besøgte området fra
 
13-07-2019 20-07-2019

Tirsdag aften mødes bil- og motorcykelentusiaster på parkeringspladsen ved Kalø Slotsruin og fremviser deres køretøjer. Primært veterankøretøjer.


Palle, Hillerød besøgte området fra
 
29-06-2019 06-07-2019

Både Djurs Sommerland og Ebeltoft er et besøg værd.


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
29-05-2019 03-06-2019

Rockmuseet i Fuglsø


Frank Freddy, Nakskov besøgte området fra
 
22-12-2018 29-12-2018

Går turen til Randers regnskov, kan det anbefales at vandre op i selve byens centrum der ligger få hundrede meter fra regnskoven lækker strøg/gågade med gode spisesteder.


john, sdr omme besøgte området fra
 
14-07-2018 21-07-2018

af ting i nærheden af sommerhuset kan nævnet fregatten jylland, Ree park er helt klart også et besøg værd. hvis man vil ud at spise en aften kan Resturant HOS MOLBOERNE i Ebeltoft godt anbefales, her er der rigtig hyggeligt og med god grill buffet.


Hanne, Rødkærsbro besøgte området fra
 
30-06-2018 07-07-2018

Vi brugte udelukkende den usædvanlig smukke natur I området. Skødshoved Strand, Mols Bjerge, Helgenæs o.s.v.


Trine, Juelsminde besøgte området fra
 
15-06-2018 17-06-2018

Ebeltoft er en fantastisk smuk by, med mange gode butikker. Mols-Ebeltoft området er bare et smuk.


 

Generel

Omgivet af Århusbugten, Mols Bjerge, Djurslands hyggelige landsbyer og spændende seværdigheder ligger Skødshoved på den sydvestligste del af Djursland - direkte overfor Århus. Ved Skødshoved finder I fred og ro, dejlig natur, en af Djurslands mest populære badestrande samt en lille, hyggelig jollehavn, hvorfra I kan tage på sejltur. Ved jollehavnen er der opstillet bænke, borde og grillplads, og her kan I nyde jeres mad samt den flotte udsigt over Århusbugten. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i området.

 
Sommerhusene i Skødshoved ligger på en skråning med udsigt over stranden og havet Udsigt over havet fra sommerhusområdet i Skødshoved Sti langs stranden og sommerhusene i den grønne natur ved Skødshoved Aktivitet i den stemningsfulde lystbådehavn i Skødshoved
 

Strand

Skødshoved Strand har Blåt Flag og er den mest besøgte strand på Mols. Stranden er meget børnevenlig, da den har sandbund og lavt vand. Desuden forefindes der kiosk og toiletfaciliteter ved stranden. Stranden ligger lige ved den hyggelige jollehavn. Der er gode surfmuligheder i Århusbugten.

Natur

Skødshoved ligger ikke langt fra Mols Bjerge, som er et storslået, fredet naturlandskab med afvekslende natur, et utal af vandrestier og et rigt dyreliv. Tæt skov afløses af åbne hedebakker og der er flot udsyn over Mols, Kalø Vig, Ebeltoft Vig og Kattegat fra udsigtspunkterne Agri Bavnehøj (137 m) og Trehøje (127 m). Halvøen Helgenæs ligger lige syd for Mols Bjerge. Området er et spændende, naturskønt og kuperet område med flere kulturhistoriske minder. I et stærkt kuperet terræn med udsigt over Ebeltoft Vig og Helgenæs ligger Fuglsø Bakker. Landskabet omkring Kalø Vig byder også på mange oplevelser. Der findes mange store og flotte gravhøje i Kaløskovene, og en tur forbi Kalø Slot og den gamle Slotsruin beliggende i Kalø Vig er også en oplevelse.

Aktivitet

Der findes flere golfbaner i området, bl.a. ved Kalø, Ebeltoft og Grenå. Året rundt er der gode fiskemuligheder i Kattegat ud for Skødshoved samt fra sydspidsen af Helgenæs. Fra Ebeltoft arrangeres der fisketure med kutter. Fra Skødshoved Jollehavn kan I om sommeren, med det 100 år gamle veteranskib ''Skødshoved'', sejle over bugten til Marselisborg Lystbådehavn. Få km øst for Skødshoved ligger Fuglsø Centeret. Her kan I f.eks. spille tennis og beachvolley. Dejlige naturoplevelser venter langs de mange vandre-, cykel- og ridestier i området.

Attraktion

Ca. 1 km fra Skødshoved Jollehavn finder I det spændende arbejdende værksted Stengårdens Minimuseum. Her kan I opleve stenalderens flintesmed arbejde på tæt hold og se museets samlinger af arkæologiske og geologiske minder. Nær havnen findes en lille sti, som fører ud til udsigtshøjen Basbjerg, hvorfra I får en fantastisk udsigt over Århus Bugt. Det gamle, smukke gods Isgård ligger naturskønt på Mols Hoved og er et besøg værd. I Knebel, ca. 9 km fra Skødshoved, findes flere interessante gallerier samt den berømte stendysse Porskær Stenhus.

Udflugt

Kalø slotsruin fra 1313 er et yndet udflugtsmål. Ruinen er smukt beliggende helt ude ved Kalø Vig. I Skandinavisk Dyrepark ved Kolind får I ægte naturoplevelser. F.eks. kan I fra den 250 m lange gangbro observere bjørnene i den fantastiske bjørnepark (31 km). Djurs Sommerland i Nimtofte er en sjov og spændende oplevelse for hele familien. Når entreen er betalt kan alle aktiviteter frit benyttes (38 km). Gl. Estrup slot og museum ved Auning er smukt omgivet af voldgrav, skov, mark og eng. Slottet danner ramme om både Jyllands Herregårsmuseum og Dansk Landbrugsmuseum (40 km). Besøg Jyllands hovedstad Århus med Tivoli Friheden, Den Gamle By, Botanisk Have, den livlige atmosfære ved Vadestedet, Marselisborgskoven osv. (ca. 50 km i bil og ca. 10 km med båd). I Kattegatcentret i Grenå venter der jer et imponerende syn. Følg de frygtindgydende hajer på nært hold bag en tyk glasrude (52 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

6 Sommerhuse i Skødshoved

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 2417,-

       

      Skødshoved Sommerhus, Skødshoved

      Reg.nr.: 53-1536

      200 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Skødshoved Sommerhus, Skødshoved

      Reg.nr.: 53-1539

      150 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Skødshoved Sommerhus, Skødshoved

      Reg.nr.: 53-1525

      500 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Skødshoved Sommerhus, Skødshoved

      Reg.nr.: 53-1538

      50 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Skødshoved Sommerhus, Skødshoved

      Reg.nr.: 53-1547

      10 m til vandet

      Sovepladser: 5

      Soverum: 2

    •  Kategori

      ?

       

      Skødshoved Sommerhus, Skødshoved

      Reg.nr.: 53-1537

      500 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2