Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Skæring - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Skæring, Djursland og Mols, Danmark udlejes her!

Skæring er beliggende ud til Kalø Vig og Kattegat, få km nord for Jyllands ''hovedstad'' Århus.

 

Gæstevurderinger fra Skæring

 
 

22 gæster har givet Skæring en gennemsnitlig vurdering på 3,77 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Karen, Hinnerup besøgte området fra
 
09-06-2019 16-06-2019

Det er en hurtig gåtur ned til stranden, som er meget børnevenlig. Gode indkøbsmuligheder, og superlækre pizzaer fra pizzariaet, som ligger på vej ned til stranden - der kan man også købe is :-)


Kirsten, Glamsbjerg besøgte området fra
 
07-07-2018 21-07-2018

Tidligt op om morgenen - til stranden - lavvande - skøn oplevelse. Om aftenen er det nemmere at svømme - højvande, men du skal stadig gå langt ud. Vidunderlig Føtex.


 

Generel

Det rolige og hyggelige sommerhusområde ved Skæring Strand i Århus Bugt ligger ca. 12 km nord for Århus centrum og har udsigt til Mols og naturområdet Mols Bjerge. Skæring har en god, lille strand, hvor der bl.a. er gode forhold for surfere og lystfiskere. Lige nord for Skæring kan I opleve det maritime miljø i den idylliske Kaløvig Bådehavn. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i Skæring, og i Århus finder I gode muligheder for shopping, et utal af spisesteder samt aktivitetsmuligheder og seværdigheder for hele familien.

 
En dejlig sommerdag ved stranden i Skæring Børn sopper i det lave badevand ved sandstranden i Skæring Udsigt over Århusbugten fra stranden i Skæring Hyggelig sti langs strandkanten og sommerhusene i Skæring
 

Strand

Langs Århus Bugt finder I mange dejlige sandstrande, som alle er meget børnevenlige. Stranden ved Skæring er en lille, rolig strand. Det er bl.a. populært at surfe her. De mest besøgte strande i området er Bellevue Strand og badeanstalten ''Den Permanente'', der begge har fint sand, lavt vand og sandbund. Begge strande ligger syd for Skæring og nord for Århus centrum.

Natur

Landskabet omkring Århus er meget varieret, og består af enge, søer, dale, smukke strande og gamle skove. Ved Risskov, 5 km syd for Skæring, findes et dejligt skovområde, som stammer helt tilbage fra middelalderen. Lige syd for Århus finder I det skønne skovområde, Marselisborgskovene. Terrænet er her meget kuperet og nogle steder vokser træerne næsten ud i vandet. Oplev den fantastiske ro og eventyrlige stemning i de gamle, smukke skove. Ved Marselisborgskovene finder I også en dejlig dyrepark med bl.a. fritgående rådyr. Det spektakulære landskab Mols Bjerge er et storslået, fredet naturlandskab med afvekslende natur, et utal af vandrestier og et rigt dyreliv. Der er flot udsyn over Mols, Kalø Vig, Ebeltoft Vig og Kattegat fra udsigtspunkterne Agri Bavnehøj og Trehøje (27 km).

Aktivitet

Der findes et utal af golfbaner i området, og banerne ved Mollerup Golf Club i Risskov, Aarhus Aadal Golf Club og Aarhus Golf Club er de nærmeste. Det er muligt at fiske i Århus Å og -Bugt, og der findes desuden flere dejlige Put & Take fiskesøer i området. Århus Bugten er desuden et populært sted at windsurfe. Hos bl.a. Surfcenter Åkrogen kan I få undervisning og leje udstyr. De smukke naturomgivelser, der omgiver Århus, indbyder til vandre- og cykelture i området. Bl.a. er der cykelsti langs vandet hele vejen fra Risskov forbi Skæring til Kaløvig Bådehavn.

Attraktion

Besøg Jyllands hovedstad Århus med Tivoli Friheden, Den Gamle By, Aarhus Kunstmuseum Aros, Musikhuset, Latinerkvarterets små, intime gader med spændende butikker, de hyggelige gågader, den livlige atmosfære ved caféerne ved Vadestedet, Marselisborgskoven osv. (12 km). Kalø slotsruin fra 1313 er et yndet udflugtsmål. Ruinen er smukt beliggende helt ude ved Kalø Vig og gemmer på mange utrolige- og spændende historier (20 km). Moesgård Museum på herregården Moesgård rummer arkæologiske samlinger fra Danmark og den Persiske Golf. Stedet er idyllisk beliggende og omgivet af dejlig skov, som fører helt ned til Århus Bugt (22 km).

Udflugt

Gl. Estrup slot og museum ved Auning er smukt omgivet af voldgrav, skov, mark og eng. Slottet danner ramme om både Jyllands Herregårsmuseum og Dansk Landbrugsmuseum (26 km). I Skandinavisk Dyrepark får I ægte naturoplevelser. F.eks. kan I fra den 250 m lange gangbro observere bjørnene i den fantastiske bjørnepark (29 km). Djurs Sommerland ved Nimtofte er en sjov og spændende oplevelse for hele familien. Når entreen er betalt kan alle aktiviteter frit benyttes (31 km). Fregatten Jylland, som ligger i Ebeltoft, er verdens største trækrigsskib. Skroget er 71 m langt, vægten er 2.450 tons og sejlarealet er på 1.881 m² (38 km). I Randers Regnskov kan I opleve junglestier, klipper, krokodiller og vandfald. Randers Regnskov lever op til sit navn (39 km). Det 147 m høje Himmelbjerg ved Silkeborg er et berømte og naturskønt udflugtsmål. Fra toppen og fra tårnet, på toppen af bjerget, er der pragtfuld udsigt over det smukke landskab (ca. 50 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

2 Sommerhuse i Skæring

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

       

      Skæring Sommerhus, Skæring

      Reg.nr.: 53-5017

      400 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 1948,-

       

      Skæring Sommerhus, Skæring

      Reg.nr.: 53-5021

      500 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2