Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Lyngsbæk Strand - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Lyngsbæk Strand, Djursland og Mols, Danmark udlejes her!

Ferieområdet Lyngsbæk Strand ligger ud til Ebeltoft Vig på Djursland. Når I holder ferie i et sommerhus i Lyngsbæk Strand kan I bade ved en skøn, børnevenlig strand, opleve den nærliggende Nationalpark Mols Bjerge eller besøge nogle af Djurslands byer og seværdigheder.

 

Gæstevurderinger fra Lyngsbæk Strand

 
 

17 gæster har givet Lyngsbæk Strand en gennemsnitlig vurdering på 4,18 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Michael, Nykøbing M besøgte området fra
 
06-07-2019 til 13-07-2019

Super badestrand lige til venstre for NATO-molen og gode muligheder for fiskeri efter makreller på selve molen om sommeren.


Jessica, Fjerritslev besøgte området fra
 
19-05-2019 til 22-05-2019

Ebeltoft er og vil altid være pragtfuldt. Vi er kommet der i snart 30 år.


Jeanette, Stubbekøbing besøgte området fra
 
21-07-2018 til 28-07-2018

Fregatten jylland har åbent hver onsdag mellem 17 og 20 og koster kun 50 kr pr person


Martin, Silkeborg besøgte området fra
 
29-03-2018 til 02-04-2018

Hvis man er til en kortere gåtur i et rigtig dejligt naturområde, så kan "fishers naturpark" lige på den anden siden af Lyngsbækvej anbefales. Man kan komme ind i området via Åsebakken.


Kim, Brande besøgte området fra
 
21-12-2017 til 30-12-2017

En gåtur ud af Troldbakkevej kan anbefales.


 

Generel

I Lyngsbæk er gaderne brolagte og mange af de smukke, gamle huse er fredede. Her er en helt enestående og hyggelig atmosfære. Oplev bl.a. ''''''''Det lille Rådhus'''''''' eller nyd udsigten over Ebeltoft Vig og se de imponerende master på Fregatten Jylland. Lige bag området ligger det fredede og spektakulære naturlandskab Mols Bjerge med flere udsigtspunkter. På grund af den gode beliggenhed, de børnevenlige sandstrande, den eventyragtige stemning, den enestående natur samt de mange, nærliggende seværdigheder og aktivitetsmuligheder for hele familien er Lyngsbæk et meget yndet feriemål. Sommerhusudlejning i Lyngsbæk giver jer derfor mulighed for at få mange spændende oplevelser på jeres ferie. Der er indkøbsmuligheder og flere spisesteder i Lyngsbæk og blot 7 km fra Lyngsbæk ligger Ebeltoft, som byder på spændende seværdigheder, et hav af specialforretninger og et hyggeligt bymiljø med caféer og restauranter. I Lyngsbæk kan I også finde et sommerhus, hvor I må medbringe jeres hund, så her kan I nemt tage den med på ferie.

 
Sommerhuse i grønne omgivelser langs den dejlige strand i Lyngsbæk Fin sandstrand med lavt badevand i Lyngsbæk Udsigt mod stranden og sommerhusene fra molen i Lyngsbæk Lyngsbæks sommerhuse ligger i naturskønne, grønne omgivelser
 

Strand

Stranden ved Lyngsbæk er med sit lave vand og sin sandbund utrolig børnevenlig. Stranden har desuden Blåt Flag og egner sig ud over badning også til windsurfing. Den 2 km lange strand ligger omgivet af en skøn natur med anlagte stier og ruter, hvor mange dejlige oplevelser venter jer på jeres ferie i et privat sommerhus.

Natur

Et par km mod nordøst ligger Djurslands største sø, Stubbe Sø. Her kan I opleve et fascinerende fugleliv, da søen i dag er vigtig rasteplads for søfugle. De flotte, kuperede skovområder Handrup Bakker, Skramsø Plantage og Fruerlund Plantage er også beliggende i dette område. Tæt ved Lyngsbæk ligger det spektakulære landskab Mols Bjerge. Mols Bjerge er et storslået fredet naturlandskab med afvekslende natur, et utal af vandrestier og et rigt dyreliv. Tæt skov afløses af åbne hedebakker og der er flot udsyn over Mols, Kalø Vig, Ebeltoft Vig og Kattegat fra udsigtspunkterne Agri Bavnehøj (137 m) og Trehøje (127 m). Halvøen Helgenæs ligger lige syd for Mols Bjerge. Området er et spændende, naturskønt og kuperet område med flere kulturhistoriske minder. I et stærkt kuperet terræn med udsigt over Ebeltoft Vig og Helgenæs ligger Fuglsø Bakker.

Aktivitet

Djursland byder på mange gode muligheder for lystfiskere, både langs kysten, ved moler og i områdets Put&Take fiskesøer. Der findes flere golfbaner i området, bl.a. ved Kalø, Ebeltoft og Grenå. De dejlige naturlandskaber indbyder også til udendørs aktiviteter, oplev f.eks. området fra hesteryg eller tag på kanotur på Kolind Sund.

Attraktion

Den hyggelige, 700 år gamle by Ebeltoft bugner af historiske seværdigheder. Gå evt. en tur i den ældste del af byen på de gamle brostensbelagte gader mellem skæve huse og hyggelige små forretninger. På det gamle rådhus er der i dag et spændende lokalhistorisk museum. På Glasmuseet kan I opleve forskellige udstillinger af både nationale og internationale glasdesignere. I Ree Park – Ebeltoft Safari er dyrearterne fordelt på fire kontinenter, som de ville være det i naturen. Fregatten Jylland er verdens største trækrigsskib. Skroget er 71 m langt, vægten er 2.450 tons og sejlarealet er på 1.881 m². På Helgenæs Museum, som ligger i præstegården til Stødov Kirke, vises en udstilling om hel-boerne og deres levevilkår.

Udflugt

I Skandinavisk Dyrepark får I ægte naturoplevelser. F.eks. kan I fra den 250 m lange gangbro observere bjørnene i den fantastiske bjørnepark (19 km). Djurs Sommerland i Nimtofte er en sjov, spændende og actionfyldt oplevelse for hele familien. Når entreen er betalt kan alle aktiviteter frit benyttes (24 km). I Kattegatcentret venter der jer et imponerende syn. Følg de frygtindgydende hajer på nært hold bag en tyk glasrude (32 km). Gl. Estrup slot og museum er smukt omgivet af voldgrav, skov, mark og eng. Slottet danner ramme om både Jyllands Herregårsmuseum og Dansk Landbrugsmuseum (35 km). Kalø slotsruin fra 1313 er et yndet udflugtsmål. Ruinen er smukt beliggende helt ude ved Kalø Vig og ligeledes et besøg værd. Besøg Jyllands hovedstad Århus med Tivoli Friheden, Den Gamle By, Musikhuset, Latinerkvarterets små, intime gader med spændende butikker, de hyggelige gågader, den livlige atmosfære ved caféerne ved Vadestedet, Marselisborgskoven osv. (45 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

6 Sommerhuse i Lyngsbæk Strand

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

       

      Lyngsbæk Strand Sommerhus, Lyngsbæk Strand

      Reg.nr.: 52-6072

      250 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Lyngsbæk Strand Sommerhus, Lyngsbæk Strand

      Reg.nr.: 52-5515

      3000 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 4

    •  Kategori

      ?

       

      Lyngsbæk Strand Sommerhus, Lyngsbæk Strand

      Reg.nr.: 52-6022

      800 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 4803,-

       

      Lyngsbæk Strand Sommerhus, Lyngsbæk Strand

      Reg.nr.: 52-6071

      1500 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.