Sommerhusudlejning i Havndal - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Havndal, Djursland og Mols, Danmark udlejes her!

Havndal er beliggende ved sydkysten af Mariager Fjord, ca. 10 km fra Kattegat.

 

Gæstevurderinger fra Havndal

 
 

23 gæster har givet Havndal en gennemsnitlig vurdering på 3,70 ud af 5 stjerner.

 

Generel

Den gamle stationsby Havndal ligger i et roligt og utrolig naturskønt område. Det idylliske landskab ved fjorden indbyder til afslapning samt vandre- eller cykelture. På grund af Havndals centrale beliggenhed er der kun kort afstand til børnevenlige sandstrande, dejlige naturområder, aktivitetsmuligheder og udflugtsmål for hele familien. Der er indkøbsmuligheder og spisesteder i Havndal. De nærmeste større byer er Hadsund (10 km) og Mariager (17 km).

Mere arrow

 
Køer græsser på de frodige enge mellem sommerhusene og fjorden i ferieområdet Havndal Udsigt over engen og fjorden fra sommerhusene i ferieområdet Havndal Sommerhus mellem de høje træer bag kysten i Havndal Skotsk højlandskvæg græsser mellem sommerhusene og vandet i Havndal
 

Strand

Der er ingen badestrand direkte ved Havndal, men langs Kattegatkysten findes flere gode badesteder. Lige øst for Havndal, ved Sødring, er kysten et lavvandet fugleområde, men en kilometer ude i vandet ligger revlerne. Her bliver vandet dybere og der er rigtig gode bademuligheder. Den kilometerlange, hvide badestrand med lave klitter og Blåt Flag i Øster Hurup kan ligeledes anbefales. Stranden er meget børnevenlig, idet bølgerne er små og vandet kun langsomt bliver dybt. Stranden egner sig udover badning, solbadning og diverse strandaktiviteter også godt til surfing.

Natur

Udbyover Sø ligger lige i udkanten af Havndal, og stier fører jer hele vejen rundt om søen. Langs Mariager Fjord kan I vandre i store strandenge og frodige skovområder. Langs fjorden er der mulighed for at følge anlagte stier enten til fods eller på cykel. Sødring Vildtreservat ved Kattegat er et smukt, 38 ha stort vadehavsområde med et utroligt rigt og spændende fugleliv. Stedet er også yngleplads for mange forskellige fugle. Rold Skov og Rebild Bakker byder på 15.000 tdr. land med kuperet terræn, skovsøer og kilder, afvekslende skov, rigt dyreliv og mange vandreruter.

Aktivitet

Nær Havndal finder I flere golfbaner. Mod nord ligger den smukke bane ved Rold Skov Golfklub og mod syd ligger Randers Golf Klub og Norddjurslands Golfklub. For lystfiskeren er der gode mulighed i både fjord og hav. Især ved Als Odde og Udbyhøj er det populært at fiske. Området kan desuden byde på flere Put & Take fiskesøer. Der er gode betingelser for surfere på Mariager Fjord. Området er fladt og derfor velegnet for cyklister. Dejlige naturoplevelser venter langs de afmærkede cykelruter, som fører gennem det smukke Østhimmerland og rundt om Mariager Fjord. Der findes ligeledes flere naturstier og vandreruter i området.

Attraktion

Den gamle Lyshøj Mølle fra 1894 er et af Havndals egnsklenodier. Møllen er stadig i drift og den 4-etager høje bygning er åben for besøgende. Det smukke og velholdte Overgaard Gods i Havndal er bygget i ca. 1545 og de smukke bygninger kan opleves udefra. Sødringholm Gods fra 1240 ligger lige ved siden af Sødring Kirke fra 1250, som indeholder mange flotte kalkmalerier (10 km). Hadsund Egns Museum ligger i smukke omgivelser og rummer udstillinger, der fortæller om egnens historie (10 km). På nordsiden af Mariager Fjord ligger Havnø Mølle, som er Nordjyllands ældste bevarede vindmølle. Fra den stråtækte mølle har I en usædvanlig flot udsigt over fjorden (13 km). Oplev den idylliske gamle købstad Mariager. Byen er kendt for fjorden, sine roser, smukke haver, gamle skæve bindingsværkshuse og brostensbelagte gader. Her finder I også Danmarks Saltcenter, som er Skandinaviens eneste turistattraktion med råstoffet salt som tema (17 km).

Udflugt

Willestrup Barokhave fra 1750 ved godset Willestrup er en smuk herregårdshave med fontæner, roser og løgplanter (22 km). I Randers Regnskov kan I opleve junglestier, klipper, krokodiller og vandfald (25 km). Vikingecentret Fyrkat ved Hobro omfatter det fredede voldsted Fyrkat samt rekonstruktioner af et borghus og en vikingegård med ni huse, opført kort før år 1000 (33 km). Rold Skov byder på 15.000 tdr. land med kuperet terræn, skovsøer og kilder, afvekslende skov, rigt dyreliv og mange vandreruter (34 km) I Thingbæk Kalkminer ved Rold Skov er der indrettet et underjordisk skulpturmuseum i de gamle minegange. I Nordjyllands 'hovedstad' Aalborg finder I kunst, kultur, gågader, en charmerende gammel bymidte, forlystelsesgaden Jomfru Ane Gade samt attraktioner som Aalborg Zoo og Tivoliland (55 km). Djurs Sommerland ved Nimtofte er en sjov og spændende oplevelse for hele familien. Når entreen er betalt kan alle aktiviteter frit benyttes (62 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2018 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


Mindre arrow

 

3 Sommerhuse i Havndal

Søg sommerhus
    • Havndal  Vis på kort

      Kategori: 

      ?

       

      Reg.nr.: 50-0005

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

      Husdyr tilladt: 3

      Internet: Ja

      400 m til vandet

    • Havndal  Vis på kort

      Kategori: 

      ?

       

      Reg.nr.: 50-0007

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2

      Husdyr tilladt: 3

      Internet: Ja

      400 m til vandet

    • Havndal  Vis på kort

      Kategori: 

      ?

       

      Reg.nr.: 50-0003

      Sovepladser: 11

      Soverum: 5

      Husdyr tilladt: 1

      Internet: Nej

      5000 m til vandet