Sommerhusudlejning i Handrup Strand - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Handrup Strand, Djursland og Mols, Danmark udlejes her!

Handrup er beliggende ved Mols Bjerge, ud til Ebeltoft Vig, og kun få km fra den hyggelige turistby Ebeltoft.

 

Gæstevurderinger fra Handrup Strand

 
 

22 gæster har givet Handrup Strand en gennemsnitlig vurdering på 4,41 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Christian, Dragør besøgte området fra
 
28-07-2018 til 04-08-2018

Kør til Femmøller strand, når i skal på stranden. der er cirka 5 km. langs kysten og noget dejligt klart vand uden sten og tang.


 

Generel

Mellem de 2 badebyer Lyngsbæk og Egsmark ligger Handrup ned til den dejlige, børnevenlige strand på Djurslands sydkyst. Lige bag Handrup ligger det fredede og spektakulære naturlandskab Mols Bjerge med flere udsigtspunkter. I Handrup og omegn finder I alt hvad I skal bruge for at få en afslappende, hyggelig og oplevelsesrig ferie. Der er indkøbsmuligheder og spisesteder i omegnen og blot 6 km fra Handrup ligger Ebeltoft, som byder på spændende seværdigheder, et hav af specialforretninger og et hyggeligt bymiljø med caféer og restauranter.

Mere arrow

 
Strand med badebro ved feriehusområdet Handrup Stranden i Handrup er en fin sandstrand med lavt og barnevennlig vann Feriehusene i Handrup ligger  rett ned til den deilige badestranden På stranden med grunt vann i Handrup kan dere bruke en lang badebro
 

Strand

Handrup Strand er en dejlig, børnevenlig sandstrand med lavt vand og sandbund. Stranden ligger mellem andre gode strande i Ebeltoft Vig, og her er der desuden gode forhold for windsurfere. Ved Boeslum (9 km mod sydøst) findes en bredere strand, og her er det tilladt at medbringe bilen.

Natur

Oplev naturen på nogle af sommerhusområdets mange små stier, hvorfra I bl.a. kan se den smukke solnedgang ved Ebeltoft Vig. Et par km mod nordøst ligger Djurslands største sø, Stubbe Sø. Her kan I opleve et fascinerende fugleliv, da søen i dag er vigtig rasteplads for søfugle. De flotte, kuperede skovområder Handrup Bakker, Skramsø Plantage og Fruerlund Plantage er også beliggende i dette område. Tæt ved Handrup ligger det spektakulære landskab Mols Bjerge. Mols Bjerge er et storslået fredet naturlandskab med afvekslende natur, et utal af vandrestier og et rigt dyreliv. Tæt skov afløses af åbne hedebakker og der er flot udsyn over Mols, Kalø Vig, Ebeltoft Vig og Kattegat fra udsigtspunkterne Agri Bavnehøj (137 m) og Trehøje (127 m). I et stærkt kuperet terræn med udsigt over Ebeltoft Vig og Helgenæs ligger Fuglsø Bakker.

Aktivitet

Syddjursland byder på gode muligheder for lystfiskere. Både Dragsmur og Øer, som ligger på hver sin side af Ebeltoft Vig, er gode steder for kystfiskeri. Har I lyst til at fiske på havet, er det flere steder muligt at leje mindre både, og der arrangeres desuden ture med kutter fra Ebeltoft. Det smukke landskab nær Handrup indbyder til udendørs aktiviteter. Mange oplevelser venter jer på områdets mange cykel- og vandreruter. På Djursland ligger der flere smukke golfbaner. Nær Handrup finder I bl.a. Ebeltoft Golfklub og Kalø Vig Golf Center.

Attraktion

Den hyggelige, 700 år gamle by Ebeltoft bugner af historiske seværdigheder. Gå evt. en tur i den ældste del af byen på de gamle brostensbelagte gader mellem skæve huse og hyggelige små forretninger. På det gamle rådhus er der i dag et spændende lokalhistorisk museum. På Glasmuseet kan I opleve forskellige udstillinger af både nationale og internationale glasdesignere. I Ree Park - Ebeltoft Safari er dyrearterne fordelt på fire kontinenter, som de ville være det i naturen. Fregatten Jylland er verdens største trækrigsskib. Skroget er 71 m langt, vægten er 2.450 tons og sejlarealet er på 1.881 m². På Helgenæs Museum, som ligger i præstegården til Stødov Kirke, vises en udstilling om hel-boerne og deres levevilkår.

Udflugt

I Skandinavisk Dyrepark får I ægte naturoplevelser. F.eks. kan I fra den 250 m lange gangbro observere bjørnene i den fantastiske bjørnepark (18 km). Djurs Sommerland i Nimtofte er en sjov, spændende og actionfyldt oplevelse for hele familien. Når entreen er betalt kan alle aktiviteter frit benyttes (23 km). I Kattegatcentret venter der jer et imponerende syn. Følg de frygtindgydende hajer på nært hold bag en tyk glasrude (28 km). Gl. Estrup slot og museum er smukt omgivet af voldgrav, skov, mark og eng. Slottet danner ramme om både Jyllands Herregårdsmuseum og Dansk Landbrugsmuseum (35 km). Kalø slotsruin fra 1313 er et yndet udflugtsmål. Ruinen er smukt beliggende helt ude ved Kalø Vig og ligeledes et besøg værd. Besøg Jyllands hovedstad Århus med Tivoli Friheden, Den Gamle By, Musikhuset, Latinerkvarterets små, intime gader med spændende butikker, de hyggelige gågader, den livlige atmosfære ved caféerne ved Vadestedet, Marselisborgskoven osv. (45 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2018 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


Mindre arrow

 

6 Sommerhuse i Handrup Strand

Søg sommerhus
    • Handrup Strand  Vis på kort

      Kategori: 

      ?

       

      Reg.nr.: 52-4554

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

      Husdyr tilladt: Nej

      Internet: Ja

      500 m til vandet

    • Handrup Strand  Vis på kort

      Kategori: 

      ?

       

      Reg.nr.: 52-4536

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

      Husdyr tilladt: Nej

      Internet: Ja

      400 m til vandet

       

      Inklusiv slutrengøring

    • Handrup Strand  Vis på kort

      Kategori: 

      ?

       

      Reg.nr.: 52-5035

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

      Husdyr tilladt: Nej

      Internet: Ja

      400 m til vandet

    • Handrup Strand  Vis på kort

      Kategori: 

      ?

       

      Reg.nr.: 52-4542

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

      Husdyr tilladt: Nej

      Internet: Ja

      400 m til vandet

    • Handrup Strand  Vis på kort

      Kategori: 

      ?

       

      Reg.nr.: 52-4551

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

      Husdyr tilladt: Nej

      Internet: Ja

      700 m til vandet

    • Handrup Strand  Vis på kort

      Kategori: 

      ?

       

      Reg.nr.: 52-4548

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2

      Husdyr tilladt: Nej

      Internet: Ja

      800 m til vandet