Sommerhusudlejning i Begtrup Vig - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Begtrup Vig, Djursland og Mols, Danmark udlejes her!

Sommerhusene i Begtrup Vig ligger på den sydligste del af Djursland. Foran jeres sommerhus ligger bugtens skønne, lange badestrand og bag Begtrup Vig breder de grønne landskaber sig. Da Begtrup Vig er et hyggeligt sommerhusområde med korte afstande til Nationalpark Mols Bjerge, Ebeltoft og Aarhus, er sommerhusudlejning populært her.

 

Gæstevurderinger fra Begtrup Vig

 
 

14 gæster har givet Begtrup Vig en gennemsnitlig vurdering på 4,71 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Thomas, København Ø besøgte området fra
 
28-07-2018 til 11-08-2018

Kør en tur i nærområdet. Der er rigtig flot, uanset hvilken vej du kører.


 

Generel

Begtrup Vig er beliggende i rolige og naturskønne omgivelser, helt ud til det dejlige Kattegat. I Begtrup Vig er der stort set læ for alle vindretninger, og derfor er vigen en af Århusbugtens mest populære ankerpladser for lystsejlere. Der er muligt at købe dagligvarer i Begtrup. Dog er der fra Begtrup Vig ikke langt til den hyggelige gamle købstad Ebeltoft, hvor der er mulighed for at opleve flere spændende seværdigheder og gøre gode indkøb.

 
Stranden i Begtrup Vig er omgivet af grønne, bakkede landskaber Ved stranden i Begtrup Vig kan I benytte en lang badebro eller bade direkte fra stranden Den lange både- og badebro ved stranden i Begtrup Vig Udsigt over landskabet og en del af stranden i Begtrup Vig
 

Strand

Fra Begstrup Vig og mod vest finder I den lange, læfyldte Begtrup Strand. Den dejlige strand er pga. sit lave vand meget børnevenlig. Her er gode betingelser for windsurfere. Gå ikke glip af den enestående solnedgang over Kattegat. Ønsker I at bade ved en mindre og mere rolig strand, kan enten Fuglsø Strand eller Thorup Strand anbefales.

Natur

Via tangen ved Dragsmur, lige ved Begtrup, kommer I til halvøen Helgenæs, hvis skønne natur er kendetegnet ved klitskrænter, små bakker, moser og et rigt dyreliv. Området har desuden et rigt fugleliv, bl.a. har vadefugle deres ynglepladser her. Ca. 7 km nord for Begtrup ligger Mols Bjerge, som er et storslået fredet naturlandskab med afvekslende natur, et utal af vandrestier, gravhøje og et rigt dyreliv. Tæt skov afløses af åbne hedebakker og der er flot udsyn over Mols, Kalø Vig, Ebeltoft Vig og Kattegat fra udsigtspunkterne Agri Bavnehøj (137 m) og Trehøje (127 m).

Aktivitet

Området omkring Begtrup Vig og sydpå mod Helgenæs byder på gode muligheder for kystfiskeri. Det er også muligt at leje mindre både og fiske længere ude i Århus Bugt. På Djursland findes der ikke mindre end 4 gode golfbaner. De nærmeste er Ebeltoft Golfklub og Kalø Golf Center, hvorfra I finder en storslået udsigt over Århus Bugt og Kalø Slotsruin. Ved Fuglsøcentret, få km fra Begtrup Vig, er der mulighed for at dyrke andre sportslige aktiviteter, bl.a. beachvolley, basketball og tennis.

Attraktion

Se de gamle gravhøje i Mols Bjerge, som foruden smuk natur også er rig på fortidsminder. Oplev aktiviteten og stemningen i den hyggelige turistby Ebeltoft (17 km). Med sine snævre brostensbelagte gader og skæve huse får den jer til at føle, at I er hensat til en anden tid. Her findes spændende forretninger, gode spisesteder og flere seværdigheder. På det gamle rådhus er der i dag et spændende lokalhistorisk museum. I Ree Park - Ebeltoft Safari er dyrearterne fordelt på fire kontinenter, som de ville være det i naturen. Fregatten Jylland er verdens største trækrigsskib. Skroget er 71 m langt, vægten er 2.450 tons og sejlarealet er på 1.881 m². På Syddjursland finder I flere interessante slotte og herregårde. Kalø slotsruin fra 1313 er ligeledes et yndet udflugtsmål. Ruinen er smukt beliggende helt ude ved Kalø Vig (ca. 20 km).

Udflugt

I Skandinavisk Dyrepark får I ægte naturoplevelser. F.eks. kan I fra den 250 m lange gangbro observere bjørnene i den fantastiske bjørnepark (27 km). Djurs Sommerland er en sjov og spændende oplevelse for hele familien. Når entreen er betalt kan alle aktiviteter frit benyttes. (34 km) Gl. Estrup slot og museum er smukt omgivet af voldgrav, skov, mark og eng. Slottet danner ramme om både Jyllands Herregårdsmuseum og Dansk Landbrugsmuseum (36 km). I Kattegatcentret venter der jer et imponerende syn. Følg de frygtindgydende hajer på nært hold bag en tyk glasrude. (41 km) Besøg Jyllands hovedstad Århus med Tivoli Friheden, Den Gamle By, Musikhuset, Latinerkvarterets små, intime gader med spændende butikker, de hyggelige gågader, den livlige atmosfære ved caféerne ved Vadestedet, Marselisborgskoven osv. (47 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

4 Sommerhuse i Begtrup Vig

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 3311,-

       

      Begtrup Vig 

      Reg.nr.: 53-1027

      175 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 4846,-

       

      Begtrup Vig 

      Reg.nr.: 53-1029

      150 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

       

      Eksklusiv

      ?
    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 2363,-

       

      Begtrup Vig 

      Reg.nr.: 53-1006

      300 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 2401,-

       

      Begtrup Vig 

      Reg.nr.: 53-1030

      200 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3