Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Svaneke - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Svaneke, Bornholm, Danmark udlejes her!

Den idylliske Svaneke er Danmarks mindste og østligste købstad.

 

Gæstevurderinger fra Svaneke

 
 

42 gæster har givet Svaneke en gennemsnitlig vurdering på 4,50 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Linda, Søborg besøgte området fra
 
17-08-2019 31-08-2019

Vi kan godt lide hallegård slagter han har noget af det bedste kød og pølser


Ann Britt Køhler, Kalundborg besøgte området fra
 
17-08-2019 24-08-2019

Hestevogns kørsel i almindingen kan anbefales. Vi spiste en aften på Marguritten i Allinge, sjældent har vi fået så skøn og mør bøf, til kun 199 kroner, prøv det.


Nils, Slagelse besøgte området fra
 
10-08-2019 17-08-2019

Kør til den charmerende Hulle Havn Spis på cafeen lige neden for Oluf Høst Museet Kør til Majdalen i Paradisbakkerne og den smukke lyng


Dorthe, Aarhus C besøgte området fra
 
20-07-2019 03-08-2019

Drinks i Listed, Musik og mad på havnen i Gudhjem i Proviaten. Is på Kalas, vi kunne blive ved ☀️😀👍


Helle, Fredericia besøgte området fra
 
13-04-2019 20-04-2019

fiske mulighederne var super gode. masser af små hyggelige butikker i Svaneke og Gudhjem.


Anette, Karup J besøgte området fra
 
01-09-2018 08-09-2018

Svaneke er et skønt sted for slikmunde:-)


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
25-08-2018 01-09-2018

De røgede sild var bedst i Hasle. Hammershus var et fantastisk oplevelse. Gudhjem en flot gammel by. Mange andre gode oplevelser på Bornholm.Man kan ikke nå det hele på en uge.


Susanne, Birkerød besøgte området fra
 
25-08-2018 01-09-2018

Det kan anbefales at deltage i Bornholm Rundt.


Jens, Hornbæk besøgte området fra
 
04-08-2018 11-08-2018

Svaneke er bare fantastisk. Dejligt med street food strøg ud mod røgeriet, hvilket var nyt fra os. Masser af superoplevelser venter Selve Svaneke, Gåturen Hullehavn til Årsdale af strandstien - eller fra Gudhjem til Helligdomsklipperne, å tur i Paradisbakkerne - de store is hvor der bliver givet rigeligt i is i forhold til Nordsjælland.


Kristian Skriver, København Ø besøgte området fra
 
21-07-2018 28-07-2018

Christianshøj Reastaurant eller vinbaren og cafén på Listed Havn. Vinbaren lukker dog snart.


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
14-07-2018 28-07-2018

Hulle Havn er bestemt et besøg værd - der ligger Sydøst fra Paradis, hvor der er live musik om aftenen. Flæskestegen, der ligger ved Svaneke Havn er et godt sted hvor man kan få en dejlig stor flæskestegssandwich for rimelige penge.


 
youtube
 

Generel

Sommerhusudlejning i Svaneke ved Østersøen er lig med mange skønne oplevelser og her kan I både leje et privat sommerhus eller en ferielejlighed til jeres ferie. Svaneke er en harmonisk og smuk havneby med velbevarede bindingsværkshuse, gamle købmandsgårde, stengærder, frodige haver, røgerier, keramikværksteder, glaspusterier, gallerier, et bolsjekogeri samt mange butikker og hyggelige spisesteder. Der kan købes frisk fisk på havnen hver dag. Der hersker en næsten sydlandsk stemning i byen. Stejle klippepartier hæver sig op fra havnen og højt over Svaneke står to vindmøller, bl.a. ''Stubmøllen'' fra 1634, som er Danmarks ældste.

 
Udsigt til Svanekes huse, Utzons vandtårn og en mølle fra klipperne bag Svaneke Røgeri Liv og aktivitet i og omkring den charmerende havn i Svaneke Den hyggelige, lille sandstrand ved siden af fyrtårnet i Svaneke Svaneke Røgeri med sine fem hvide skorstene ligger ved Svanekes nordlige klippepynt
 

Strand

Omkring Svaneke finder I mange dejlige strande, som I kan tage på skønne udflugter til, når I lejer et privat sommerhus eller en ferielejlighed her. Hullehavn Strand ligger ved Svanekes sydlige kyst og er en klippehavn med en 8 m strandkant. Da der er mange sten på stranden, anbefales det at benytte den opsatte vippe når I skal bade. 10 km mod syd ligger Balka Strand, som er en af Bornholms mest populære strande. Den kilometerlange strand ligger i læ for venstenvinden og strækker sig over hele Balkabugten. Den brede, hvide sandstrand ved Østersøen har lavt vand og sandbund. I skal langt ud før vandet bliver dybt, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Det er muligt at leje vandcykler, liggestole og surfudstyr her. Fra kiosken ved stranden fører en lang rampe helt ned til vandkanten, hvilket gør det muligt at medbringe barnevogn, kørestol o.lign. Ved Dueodde, på sydspidsen af Bornholm, finder I Østersøstranden, som er en pragtfuld, bred og kridhvid sandstrand. Stranden er meget børnevenlig, da vandet kun langsomt bliver dybt. Der er mange revler i det lavt skrånende vand, som er rent og klart (16 km).

Natur

Byen hæver sig op fra havnen mod de omkringliggende marker. Niveauforskellen fra havnen til toppen af byen er 25 m. Svaneke er omgivet af hav, klippekyst, marker og skov. Granitten her i området er den karakteristiske grovkornede 'Svanekegranit'. Paradisbakkerne ved Nexø er et kuperet klippelandskab med et utal af vandreruter. Oplev sprækkedale, højlyngmoser, vandreblokke og særegen vegetation her (8 km). Midt på Bornholm ligger en af landets smukkeste skove, Almindingen. Forskellige afmærkede ruter fører gennem skoven, hvor I kan opleve den 162 meter høje bakke, Rytterknægten, smukke skovsøer og øens største sprækkedal. På den nordlige del af øen, ved det fantastiske naturområde Hammerknuden, kan I betages af de smukke klippekyster, sprækkedale, vandfald og klippehuler. Huler, grotter og forrevne klippeformationer ude i vandet skaber dramatiske scenerier ved Helligdomsklipperne i nærheden af Gudhjem.

Aktivitet

Hold en aktiv ferie, når I lejer et sommerhus i Allinge. Følg evt. den lille sti, som fører fra havnen i Svaneke gennem klipperne, forbi skov, langs kysten mod nord til Listed. Bornholm er generelt et ideelt feriested hvis I ønsker at vandre på klipper eller observere fugle. Golfspillere har mulighed for at afprøve 3 baner på øen. Nexø Golf Klub er den nærmeste, men også Nordbornholms Golf Klub og Bornholms Golf Klub i Rønne kan også anbefales. Lystfiskere har gode muligheder ved kysten, på havet samt i øens søer og åer. Mange dejlige naturoplevelser venter langs de 250 km gode cykelveje, hvoraf hovedparten er bilfrie. Cykler kan lejes i Svaneke. Der findes ligeledes mange vandreruter i den smukke og særprægede natur.

Attraktion

Besøg Svaneke Bolcher, som er beliggende i en 200 år gammel købmandsejendom på torvet, og oplev produktionen. JOBOLAND Brændesgårdshaven i Svaneke er et tidligere landbrug, som nu er en populær natur- og forlystelsespark med bl.a. vandland, en enestående blomsterpragt og talrige attraktioner. I Bornholms Sommerfuglepark og Tropeland ved Nexø kan I opleve blomster, planter, dejlige dufte, fugle og mindst 1000 farvestrålende sommerfugle, som flyver frit omkring, i et stort, tropisk glashus (9 km). Melstedgård, syd for Gudhjem, er et levende landbrugsmuseum med huse, marker og stalde (11 km). De karakteristiske, hvidkalkede rundkirker er Bornholms vartegn. Oplev de over 800 år gamle kirker, der har tjent som forsvar, opbevaring af forråd og som kirkehuse. De mest kendte er Østerlars, Olsker, Nylars og Nyker.

Udflugt

Oluf Høst Museet i Gudhjem er et kunstmuseum, hvor malerens liv føres videre i hans eget hjem (14 km). Bornholms Middelaldercenter i Gudhjem er et historisk oplevelsescenter ved Østerlars Rundkirke. Her får I et indtryk af bondelivet i perioden 1350-1450. Centret er et levende middelaldermiljø med mennesker, dyr, huse, vandmøller og befæstet voldsted. Bornholms Kunstmuseum ligger i et af øens smukkeste områder (lige ved de enestående Helligdomsklipper). Her findes værker af kendte bornholmske malere og temaudstillinger med kunst, design og kunsthåndværk (18 km). NaturBornholm i Åkirkeby fortæller historien om Bornholms natur - lige fra udspringet i den glødende lava for mere end 1 mia. år siden (24 km). Hammershus er en imponerende gammel borg fra omkring 1250, der hæver sig på en stejl klippeknold på nordspidsen af Bornholm. Hammershus er Nordeuropas største borgruin og virkelig et besøg værd (34 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

3 Sommerhuse i Svaneke

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

       

      Svaneke Sommerhus, Svaneke

      Reg.nr.: 95-4015

      300 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 4

    •  Kategori

      ?

       

      Svaneke Sommerhus, Svaneke

      Reg.nr.: 95-4016

      200 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Svaneke Sommerhus i by, Svaneke

      Reg.nr.: 95-4020

      200 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2

    •  Kategori

      ?

       

      Svaneke Sommerhus, Svaneke

      Reg.nr.: 95-4019

      47 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 1