Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Sandvig - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Sandvig, Bornholm, Danmark udlejes her!

Sandvig er et lille fiskerleje ved Østersøen, på nordspidsen af Bornholm, og tæt ved ruinen Hammershus.

 

Gæstevurderinger fra Sandvig

 
 

50 gæster har givet Sandvig en gennemsnitlig vurdering på 4,90 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Bent Skovgaard, Skørping besøgte området fra
 
03-08-2019 10-08-2019

Gode indkøbsmuligheder i Allinge. Anbefaler vandre Hammerknuden rundt. Gode caféer og restauranter lige i nærheden. Musikarrangementer på Gæstgivergården i Allinge, mange rigtigt gode danske navne. En oplevelse værd.


Lilian, Varde besøgte området fra
 
29-06-2019 06-07-2019

Vi deltog i soft ice løbet. Det var alletiders og super godt tilrettelagt.


Anni og Preben, Vejby besøgte området fra
 
29-06-2019 06-07-2019

Vi havde 4 børnebørn med i alderen 10 til 15 år Og tog en tur til klatreområdet ved Rø Kan anbefales Ligeledes en tur til Opalsøen hvor man kan springe Fra klipperne og tage svævebanen I vil sendt glemme denne oplevelse Hilsen 4 børnebørn samt farmor og farfar


Jan, Højbjerg besøgte området fra
 
04-08-2018 11-08-2018

Bornholms tekniske samling var spændende


Karin, Brøndby besøgte området fra
 
14-07-2018 21-07-2018

Gå på opdagelser i den skønne natur.


Pia, Kirke Hyllinge besøgte området fra
 
21-04-2018 28-04-2018

Fantastisk gåtur fra huset til Hammersø, Opalsø og videre til Hammershus og hjem og slappe af med en god frokost og benene oppe! Campingpladsen fem min. fra huset har gode is. Her i foråret havde vi stor glæde af de ramsløg, der gror langs søen, og som vi lavede lækker pesto af!


Lone, Tune besøgte området fra
 
06-03-2018 13-03-2018

Hammerknuden rundt er et must ved besøg på Nordbornholm


 
youtube
 

Generel

Den hyggelige by er smukt beliggende i Sandvigbugten og præget af gamle, velholdte bindingsværkshuse, stengærder og en stemningsfuld, lille havn. Her finder I mange små gallerier, en dejlig strandpromenade og næsten sydlandsk atmosfære. I Sandvig er der noget for enhver, uanset om I ønsker at bade, fiske, slappe af, få kulturelle oplevelser eller udforske den alsidige natur med de spektakulære klippekyster. En ferie i et privat sommerhus eller en ferielejlighed her, byder på skønne oplevelser for hele familien. Snoede veje fører op til Hammerodde Fyr, hvorfra I i klart vejr kan se den svenske kyst. Der er gode indkøbsmuligheder og spisesteder i Sandvig.

 
Badegæster på den skønne sandstrand med badebro i Sandvig Dejlig sandstrand med badebro og børnevenligt vand i Sandvig Sandstranden i Sandvig er omgivet af klippekyster på begge sider Smukke, gamle huse i Sandvigs hyggelige gader
 

Strand

Nordkysten af Bornholm og området omkring Sandvig er præget af klippekyst, men ved Sandvig ligger den dejlige badestrand i en sandet vig - deraf navnet på byen. Stranden, som ligger ved Østersøen, er omgivet af grønne bakker og klipper og er et besøg værd på jeres ferie i sommerhus. Den brede strand ved Sandvig er Nordbornholms mest populære badestrand. Her er der badebro og masser af liv om sommeren. Her kan I bade, solbade og spille bold. Det er også meget populært at springe i vandet fra klipperne omkring stranden.

Natur

Når I lejer en ferielejlighed eller et privat sommerhus i Sandvig, er I tæt på mange fantastiske naturoplevelser på Bornholm. Lige nord og vest for Sandvig ligger det fredede og storslåede naturområde Hammerknuden med lyngklædte bakker, granitklipper, søen Hammersø, kilden Salomons Kilde og spidsen af Bornholm Hammerodde med Hammerodde Fyr. Mod sydvest ligger Hammershus Ruiner i smukke, meget kuperede naturomgivelser. Mod syd finder I den smukke naturskov Slotslyngen med bl.a. et interessant fuglefjeld Mulekleven. Sandvig og nordspidsen af Bornholm indbyder til vandreture og ophold i naturen. Ved Hellidomsklipperne mellem Allinge og Gudhjem kan I opleve forrevne klippeformationer, store grotter, klippehuler og udsigtspunkter.

Aktivitet

Sommerhusudlejning i Sandvig ved Østersøen giver jer mulighed for at dyrke et væld af aktiviteter. I Sandvig kan i benytte byens svømmehal og spille tennis på banerne lige bag stranden. Fra Hammerhavnen kan I tage på sejltur langs kysten og opleve de storslåede klipper fra søsiden. Der er gode muligheder for at fiske fra kysten, fra klipperne mellem Sandvig og havnen, i områdets åer, i Hammersøen eller på havet, ombord på en motorbåd, som sejler ud fra Sandvig Havn. Bornholm har 3 18-hullers golfbaner, hvoraf Nordbornholms Golf Klub ved Gudhjem er den nærmeste. Sandvig er udgangspunkt for mange vandreture og der findes et utal af naturskønne vandrestier langs klippekysten, gennem Hammerknuden og til Hammerknuden Fyr eller Hammershus Ruiner.

Attraktion

Den smukt beliggende borgruin Hammershus er Bornholms mest besøgte attraktion. Borgen blev forladt omkring år 1745 og forfaldt herefter. I dag er ruinerne et fredet mindesmærke og en seværdighed af særklasse (2 km). Sandvig Batterierne ligger tæt ved Sandvig Havn og var en del af forsvaret til Hammershus. Oplev et karakteristisk bornholmsk røgeri, Nordbornholms Røgeri i Allinge, hvor der røges fisk efter traditionel metode i åbne skorstene og lækre røgvarer bliver fremstillet (3 km). I Moseløkkens Stenbrudsmuseum kan I se hvordan granit bliver bearbejdet og følge udviklingen af dette håndværk gennem tiderne (3 km). Mange kunsthåndværkere har bopæl på øen, og flere steder er det muligt at besøge billedhuggere, glaspustere, keramikere og malere.

Udflugt

Rundkirkerne er Bornholms vartegn. Oplev de karakteristiske, hvidkalkede kirker, som er over 800 år gamle, og som har tjent som forsvar, opbevaring af forråd og som kirkehuse. De 4 mest kendte rundkirker er Østerlars, Olsker, Nylars og Nyker. Oluf Høst Museet er indrettet i kunstnerens eget hjem i Gudhjem, og her kan I opleve hans malerier. I Gudhjem ligger også Bornholms Kunstmuseum med værker af kendte bornholmske malere og kunsthåndværkere. Bornholms Middelaldercentret ved Gudhjem er et historisk oplevelsescenter. Den bornholmske middelalderby rummer boliger, vandmølle, smedje og et befæstet voldsted (17 km). Joboland Brændesgårdshaven er en populær natur- og forlystelsespark for hele familien med bl.a. robåde, svævebane, klatrestativer, minigolf, bowling, træbiler, aber, geder og et stort vandland (31 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

9 Sommerhuse i Sandvig

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

       

      Sandvig Sommerhus, Sandvig

      Reg.nr.: 95-6026

      500 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Sandvig Sommerhus, Sandvig

      Reg.nr.: 95-6005

      400 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Sandvig Sommerhus, Sandvig

      Reg.nr.: 95-6004

      500 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2

    •  Kategori

      ?

       

      Sandvig Sommerhus, Sandvig

      Reg.nr.: 95-6027

      250 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Sandvig Sommerhus i by, Sandvig

      Reg.nr.: 95-6024

      150 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 4

    •  Kategori

      ?

       

      Sandvig Sommerhus, Sandvig

      Reg.nr.: 95-6002

      950 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 2

    •  Kategori

      ?

       

      Sandvig Sommerhus, Sandvig

      Reg.nr.: 95-6029

      500 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Sandvig Sommerhus, Sandvig

      Reg.nr.: 95-6003

      400 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Sandvig Sommerhus, Sandvig

      Reg.nr.: 95-6025

      500 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2