For første gang og før planlagt tid uddeler den erhvervsdrivende fond midler til velgørende og humanitære formål.
Det vakte stor glæde, da medstifter af ”Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld”, Kjeld Andersen, forleden kunne overbringe ti danske organisationer nyheden om, at de hver især modtager 100.000 kroner.
Fonden, der i øjeblikket er under opbygning, var oprindeligt planlagt til at begynde sine udlodninger fra 2022/2023. Imidlertid har fondens bestyrelse besluttet at udlodde en million kroner til humanitære og velgørende formål allerede i år. - Vi er utrolig glade for, at vi her i 2020 får mulighed for at udlodde de første penge fra fonden. På grund af pandemien har det været et turbulent år - ikke kun for Sol og Strand men for alle. Mange af de foreninger og organisationer, vi har været i dialog med, er stærkt påvirkede af coronakrisen dels i forhold til muligheden for at lave aktiviteter og dels rent økonomisk. Derfor er det en glæde, at vi formår at hjælpe disse foreninger og organisationer, og vi håber, at det kan være et lyspunkt i en svær tid, siger Kjeld Andersen.
Fonden blev stiftet i 2019, da grundlæggerne af Sol og Strand Feriehusudlejning A/S, Margit og Kjeld Andersen, overdrog hovedejerskabet i virksomheden til ”Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld”, hvis formål er at støtte velgørende og lokale formål. - Vi har i mange år ønsket at etablere denne fond dels for at sikre, at Sol og Strand forbliver på danske hænder - også i fremtiden - og dels for, i kraft af vores livsværk, at hjælpe andre, der har behov, siger Margit Andersen.
Fondens bestyrelse har udvalgt følgende organisationer til at modtage hver 100.000 kroner: Læger uden Grænser, Bedre Psykiatri, Natteravnene, ADHD-foreningen, Julemærkefonden, Skyggebørn, Landsforeningen for Spiseforstyrrelser, Børnesagens Fællesråd, den socialøkonomiske virksomhed ”Skovsgård Hotel” og Hyderabadfonden, der støtter driften af et børnehjem i Indien. - Denne udvælgelse er sket med særlig vægt på de ønsker, som fondens stiftere, Margit og Kjeld Andersen, har haft til den første udlodning. Fremtidige udlodninger fra fonden vil ske på baggrund af modtagne ansøgninger, fortæller fondens bestyrelsesformand. - I 2022/2023 forventer vi at kunne udlodde et betragteligt millionbeløb, mens vi håber at kunne udlodde endnu en million kroner næste år. Forventningen er, at vi åbner for indsendelse af ansøgninger i august næste år, og disse vil blive behandlet i løbet af efteråret, hvorefter udlodning vil finde sted i december, siger Jens Stadum.
Sideløbende med uddelingen af midler fra ”Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld” uddeler Sol og Strand Feriehusudlejning hvert år en million kroner fra ”Sol og Strands Lokale Håndsrækning”. Disse midler er målrettet lokale formål i de 21 områder, virksomheden har kontor. I februar 2021 åbnes der igen for ansøgninger til denne pulje.
På sologstrandfonden.dk er det muligt at læse mere om de projekter, som hver enkelt organisation har modtaget støtte til.
Hos Sol og Strand ønsker vi at sætte feriegæsten i centrum, at yde landets bedste service og at være vores feriegæsters foretrukne sommerhusudlejningsbureau.
Så er det igen muligt at ansøge om at få del i “Sol og Strands Lokale Håndsrækning” på 1 mio. kroner.
Sol og Strands hovedkontor ligger i Nordjylland, tæt ved Vesterhavet. Her er direktionen, salg/marketing, dataregistrering og økonomiafdelingen placeret.
Personalet på Sol og Strands 21 lokalbureauer, som ligger i ferieområderne over hele Danmark, er klar til at hjælpe jer med stort og småt under jeres ferie.
Se hvad tidligere feriegæster mener om sommerhuset og området samt vores service og pris. I gæstebogen kan I give jeres ferie karakterer fra 1 til 5.
I kan føle jer trygge, når I lejer et sommerhus hos Sol og Strand, da vi har inkluderet afbestilling- og indboforsikring samt udvidet lægehjælp i prisen.
Sol og Strand udlejer sommerhuse og ferielejligheder overalt i Danmark. Om I vil bo i naturen, ved havet, på en ø eller ved en by, finder I en feriebolig her.
Kunne du tænke dig at arbejde i et af Danmarks største bureauer for sommerhusudlejning? Se vores ledige jobs her og bliv en del af team Sol og Strand.
Læs hele historien om hvordan et sommerhus på et stykke klitjord i Lyngså syd for Sæby blev startskuddet til Sol og Strand Feriehusudlejning. Læs også mere om Sol og Strand Fonden ved Margit og Kjeld.
Vælger man at holde ferie i et sommerhus eller udleje sit feriehus gennem Sol og Strand, er man indirekte med at gøre en forskel for andre.
Læs seneste pressemeddelelser fra Sol og Strand.