Bogense Handelsstandsforening henter størst opbakning fra sommerhusejere tilknyttet Sol og Strands kontor i Rudkøbing og modtager derfor 15.000 kroner fra Sol og Strands Lokale Håndsrækning. Sommerhusejerne kunne vælge blandt i alt tre nominerede projekter, og glæden var stor, da det stod klart, at foreningen hentede flest stemmer. - Det er virkeligt dejligt, for det betyder, at vi kan have flere aktiviteter på vores familiefestival, fortæller formanden for Bogense Handelsstandsforening, Per Maegaard. Festivalen er planlagt til uge 29, og der vil blive et væld af aktiviteter for børn og voksne. Eksempelvis vil der være vin- og ølsmagning for far, forkælelse for mor i form af shopping og gratis goodiebags. De mindste børn vil blandt andet få mulighed for at fornøje sig med at bygge med legoklodser, male på sten og tage del i en tegnekonkurrence, mens der for større børn eksempelvis er planlagt bordtennis og bordfodbold. - Vi har aldrig haft så mange aktiviteter som i år, men vi er lidt udfordret pga. covid-19 og hvordan vi rent praktisk skal tilrettelægge festivalen. Vi er derfor i dialog med de relevante myndigheder i forhold til, hvilke retningslinjer vi skal følge i forbindelse med afviklingen af festivalen. Vi er dog sikre på, at vi nok skal finde løsninger, og vi glæder os til at afholde festivalen, fortæller Per Maegaard. I forvejen har pandemien betydet, at Rosenfestivalen, der skulle have fundet sted 1.-2. august, er aflyst. Den trækker årligt omkring 40.000 gæster, og deres fravær vil uden tvivl få betydning for byens handelsliv. Det er derfor vigtigt, at der arrangeres aktiviteter, som både fastboende og turister kan tage del i, mener Per Maegaard. - Det er vigtigt, at vi giver vores besøgende et positivt billede af byen. Vi får ikke nødvendigvis klingende mønt ud af festivalen – til gengæld kan vi give gæsterne en god oplevelse med hjem, så de får lyst til at komme igen, siger Per Maegaard. Foruden Bogense Handelsstandsforening kan de to øvrige nominerede se frem til at modtage hver 7.500 kroner. Spejderne i Otterup får støtte til deres projekt, Otterup Friluftsoase. Helnæs Bugts Fiskeriforening får penge til et projekt, hvor der skal etableres en 30 meter lang bådebro. Sol og Strand har på landsplan afsat i alt en million kroner til projekter i de 21 lokalområder, hvor virksomheden har kontor.
Hos Sol og Strand ønsker vi at sætte feriegæsten i centrum, at yde landets bedste service og at være vores feriegæsters foretrukne sommerhusudlejningsbureau.
Så er det igen muligt at ansøge om at få del i “Sol og Strands Lokale Håndsrækning” på 1 mio. kroner.
Sol og Strands hovedkontor ligger i Nordjylland, tæt ved Vesterhavet. Her er direktionen, salg/marketing, dataregistrering og økonomiafdelingen placeret.
Personalet på Sol og Strands 21 lokalbureauer, som ligger i ferieområderne over hele Danmark, er klar til at hjælpe jer med stort og småt under jeres ferie.
Se hvad tidligere feriegæster mener om sommerhuset og området samt vores service og pris. I gæstebogen kan I give jeres ferie karakterer fra 1 til 5.
I kan føle jer trygge, når I lejer et sommerhus hos Sol og Strand, da vi har inkluderet afbestilling- og indboforsikring samt udvidet lægehjælp i prisen.
Sol og Strand udlejer sommerhuse og ferielejligheder overalt i Danmark. Om I vil bo i naturen, ved havet, på en ø eller ved en by, finder I en feriebolig her.
Kunne du tænke dig at arbejde i et af Danmarks største bureauer for sommerhusudlejning? Se vores ledige jobs her og bliv en del af team Sol og Strand.
Læs hele historien om hvordan et sommerhus på et stykke klitjord i Lyngså syd for Sæby blev startskuddet til Sol og Strand Feriehusudlejning. Læs også mere om Sol og Strand Fonden ved Margit og Kjeld.
Vælger man at holde ferie i et sommerhus eller udleje sit feriehus gennem Sol og Strand, er man indirekte med at gøre en forskel for andre.
Læs seneste pressemeddelelser fra Sol og Strand.