Sol og Strands Lokale Håndsrækning

Sol og Strand støtter lokale projekter med 1 mio. kr. årligt

Sol og Strand er en aktiv del af lokalsamfundet, og vi brænder for at gøre en forskel i de danske sommerhusområder. Vi har et dybfølt ønske om at medvirke til at udvikle og værne om de smukke feriedestinationer, der er i hele landet.

I den forbindelse har vi etableret ”Sol og Strands Lokale Håndsrækning”, hvor vi siden 2019 årligt har doneret 1 mio. kr. til udvalgte projekter i det danske ferieland.

Sol og Strand ønsker på denne måde at honorere foreninger og ildsjæle, der har idéer til et projekt eller en oplevelse, som er med til at gøre feriedestinationen endnu mere attraktiv.

Hvilke projekter støtter Sol og Strand?

Alle foreninger og lokale ildsjæle kan komme i betragtning – vi støtter mange forskellige projekter, fx musikalske arrangementer, forskønnelse af byen, etablering af legeplads og meget andet.

Vi lægger vægt på at støtte projekter, der kan bringe værdi til dit lokalområde for både fastboende, feriegæster og sommerhusejere.

Hvordan kommer jeg i betragtning?

Vi uddeler op til 50.000 kroner pr. bureau, og pengene fordeles af lokalbureauerne selv.

Du skal kontakte bureauchefen på det lokale Sol og Strand-bureau, hvis du er en del af et projekt, som du mener, at Sol og Strand med fordel kan støtte.

Foreninger der har modtaget støtte fra Sol og Strand

Den Lokale Håndsrækning har eksisteret siden 2019, hvor der årligt er blevet uddelt 1 mio. kr. til lokale projekter i sommerhusområderne. Mere end 200 projekter i hele Danmark har modtaget støtte. Projekterne spænder vidt, og der er blandt andet givet penge til musikarrangementer, vinterbadning, Ren Strand, ny legeplads og meget andet.

De mange forskellige projekter er et klart vidnesbyrd om den mangfoldighed, idérigdom og virkelyst, der hersker rundt omkring i landet. Det glæder os, og samtidig er det givende, at vi kan være med til at støtte gode projekter, som er med til at udvikle de lokalområder, hvor vi hvert år udlejer 6.500 ferieboliger ud til både danske og udenlandske feriegæster.

Nedenstående følger en oversigt over foreninger, der har modtaget støtte fra Sol og Strands Lokale Håndsrækning.