Feriecenter Rim

Tag på ø-ferie og nyd den friske havluft, den hyggelige stemning og de mange gratis aktiviteter for hele familien på Feriecenter Rim Rømø. Rømø feriecenter danner rammen om en hyggelig og aktiv familieferie i smukke omgivelser.

Feriecenter Rim

Rømø Feriecenter

Rømø feriecenter er skønt beliggende på den sydøstlige del af ferieøen Rømø, i smukke og rolige naturomgivelser. I Rømø Feriecenter bor I i dejlige, moderne ferieboliger, hvor inventaret varierer, da det er private ferielejligheder. I har også adgang til feriecenterets gratis aktivitetscenter. Der er desuden fri adgang til trådløst internet i ferieboligerne i Rømø feriecenter og der tilbydes også et stort antal tv-kanaler.

Der er 207 ferielejligheder i området. I kan leje ferieboliger til 4, 6 eller 8 personer i Rømø feriecenter, og hvis I vil holde fest, har I mulighed for at leje flere ferieboliger og benytte Rømø feriecenters forsamlingshus til festen. Nyd en dejlig familieferie på den naturskønne ø Rømø.

Gratis aktivitetscenter

Rømø Feriecenter tilbyder jer et væld af faciliteter og underholdning i det gratis aktivitetscenter. I kan blandt andet boltre jer i både indendørs og udendørs swimmingpoolen, lege på legepladsen, benytte en internetcafé og spille diverse spil i aktivitetsrummet med spillemaskiner, air hockey og billard.

Aktiviteterne ligger i gåafstand fra ferieboligerne, og børnene kan trygt færdes på egen hånd i området.

Swimmingpool i Feriecenter Rim

Gratis faciliteter på Rømø feriecenter - indendørs

I det gratis aktivitetscenter, finder I: Legerum, bordtennis, PlayStation, netcafé, fitnessrum.
Receptionen har åbent alle ugens dage fra kl. 10:00 til kl. 21:00.

Gratis aktiviteter på Rømø feriecenter - udendørs

Gratis udendørs aktiviteter på Rømø feriecenter: legeplads, petanque, udendørs swimmingpool, boldbaner, beachvolley, klatrevæg og gadeskak.

Udendørs faciliteter - Ikke gratis

Minigolf og tennis.
Forbehold: Beskrivelser af aktiviteterne på Feriecenter Rim Rømø er baseret på oplysninger fra centret. Sol og Strand tager forbehold for ændringer i aktivitetscentrets faciliteter - herunder åbningstider og priser.

Naturen ved Rømø feriecenter

Tæt ved Rømø feriecenter finder I det brusende Vesterhav med de skønne, brede sandstrande, og mod syd ligger den fuglerige Nationalpark Vadehavet. Rømøs dejlige natur med hedeområder og klitplantager indbyder til hyggelige naturoplevelser – til fods, på cykel eller på hesteryg. I kan tage på sælsafari fra Havneby, der ikke ligger langt fra Rømø feriecenter. På sælsafarien kan I se de søde sæler, som samtidig er Danmarks største rovdyr, ligge og hvile på sandbankerne.

Ferieoplevelser på Rømø

Rømø feriecenter ligger tæt på Rømø Lege- og Labyrintpark, hvor der er sjove og spændende udfordringer for hele familien. Her kan I tilbringe nogle hyggelige timer, hvor I dyster mod hinanden og nyder jeres medbragte mad.

Rømø Golfklub ligger heller ikke langt fra Rømø feriecenter, og her kan både øvede og nybegyndere prøve kræfter med den 18 -hullers bane og den 9-hullers Pay and Play bane. En flot og spændende golfbane, hvor blæsten giver ekstra udfordringer.

På Kommandørgården får I et sjældent kig tilbage i tiden, for her kan I opleve, hvordan man boede i 1700-tallet på en velstående slægtsgård. Det er en rejse tilbage til hvalfangertiden, hvor kommandørerne tog på hvalfangertogter i Nordatlanten. I gårdens lade er der udstillet et stort skelet af en kaskelothval. Tæt på kommandørgården er der en café, hvor I kan købe en lækker frokost og nyde udsigten til Vadehavet.

Sommerhuse der kan noget særligt

Swimmingpool

Lej et sommerhus med swimmingpool, og nyd en dukkert i det varme vand, uanset årstiden og uafhængig af vejr og vind. Børnene vil elske det!

Sommerhus med spa

Hold jeres helt egen wellness-ferie i sommerhus med spa og forkæl jer selv. Slap af i det varme vand i en indendørs eller en udendørs spa.

Luksussommerhuse

Hold ferie på 1. klasse i et luksussommerhus med lækkert interiør, luksuriøse detaljer, masser af udstyr, havudsigt eller wellness.

Plads til familiefest, firmatur og fælleskab

Skal din virksomhed på personaletur, skal I holde bryllup, familietræf eller anden festivitas, er et stort feriehus den perfekte kulisse. Find huset, der passer til netop jeres behov.

 

Kørestolsegnet sommerhus

En kørestol er ikke nogen hindring for ferie i sommerhus. Se udvalget af kørestolsegnede sommerhuse over hele Danmark og find din favorit.

Lystfiskerhuse

Er fiskestang og waders en fast del af ferien, så lej et sommerhus indrettet til lystfiskere - tæt på fiskepladser ved hav, mole, å og sø.

Ferielejlighed

Vil I have udsigt til vandet eller være tæt på aktiviteter for børnene? I kan få begge dele, når I holder ferie i en ferielejlighed.

Marinahuse

Ferieboliger i stemningsfulde, maritime omgivelser med udsigt til lystbådehavn. Hold ferie i et marinahus, så er I tæt på hav og by.