Din lokale rådgiver

Kontakt din lokale rådgiver Jakob R. Gravgaard, hvis du vil udleje dit sommerhus og tjene gode penge.
Jakob R. Gravgaard
Rådgiver
 
Mobil: 24 98 62 26
Kontor: 96 67 09 00
jrg@sologstrand.dk

Hvem er jeg?

Mit navn er Jakob Risager Gravgaard, og jeg er din rådgiver her i området omkring Løkken. Jeg kan rådgive dig om alt vedrørende sommerhusudlejning, og har stor fokus på at udleje sommerhuset til din tilfredshed. Jeg kommer fra ejendomsmæglerbranchen, men har god erfaring med udlejning af sommerhuse, da jeg tidligere har været 4 år hos netop Nordvestkysten Feriehusudlejning / Sol & Strand i Løkken.

Jeg bor i Hjørring med min hustru og vores tre dejlige børn, og nyder livet som familiefar med stationcar, ligusterhæk og renovering af 70’er villa.

Jeg kommer gerne ud og giver gratis rådgivning om udlejningen af dit sommerhus. Med baggrund i min erfaring og mit lokalkendskab får du en realistisk vurdering af udlejningspotentialet på dit sommerhus. Når vi udlejer dit sommerhus, vil jeg følge markedets udvikling for at sikre dig den bedst mulige lejeindtægt.

Lokalbureauet i Løkken

Når jeg ikke er ude og køre i lokalområdet, kan du finde mig på vores kontor på Søndergade i Løkken. Her sidder alle mine søde kollegaer også klar til at servicere dig og dine feriegæster. Vi er seks faste medarbejdere i Løkken.


Bureauchef Gabi og daglig leder Birgit samt bureauassistenterne Christiane og Lilli-Ann sørger for, at tingene fungerer i dagligdagen, og der bliver taget godt hånd om feriegæsterne.

Lokalbureauet i Løkken

Søndergade 33, 9480 Løkken


Vores servicemand Martin har stor erfaring med at klare alle slags problemer, som kan forekomme i dit sommerhus. Det er også Martin, der passer din swimmingpool, hvis du har sådan en.


Vi kender området, som var det vores egen bukselomme, og vi kan rådgive dig om alt vedrørende dit sommerhus. Vi tilbyder dig markedets bedste udlejningsvilkår. Du får en realistisk vurdering og en lejepris, der er konkurrencedygtig nok til at tiltrække feriegæsterne og attraktiv nok til at tjene gode penge på.


Vi er fleksible med udlejningsugerne – derfor kan du nøjes med at leje sommerhuset ud i fire uger i juli/august.


Vi har åbent alle ugens syv dage, så du er altid velkommen til at ringe til os eller kigge forbi til en kop kaffe her på Søndergade 33 i Løkken.


Med venlig hilsen

Jakob R. Gravgaard

Den brede sandstrand med de høje klitter og badehusene i Løkken Børglum Kloster fra begyndelsen af det 12. århundrede Sømærket i Løkken Sommerhuse i klitterne bag stranden i Grønhøj