Statens Museum for Kunst


Udstillingsrum på SMKSMK
SMK (Statens Museum for Kunst) er Danmarks største kunstmuseum og ligger i hjertet af København, kun 5 minutters gang fra Nørreport st. Her kan I opleve den nyeste kunst i al dens vrimlende mangfoldighed, se de største perler fra den nordiske guldalder og komme helt tæt på middelalderens europæiske klassikere. Afslut jeres besøg med en kop kaffe i solen i museumshaven eller hold en kunstpause i caféen, hvor I kan nyde brunch og hjemmebagte kager. Opdag kunsten på jeres måde, når den året rundt udfolder sig i nye særudstillinger, performances, koncerter, art talks, film og værksteder for børn. Og der er mere på programmet. Læs mere om alle SMK's udstillinger og arrangementerne på smk.dk.

BØRNENES SMK
Et væld af tilbud for børnefamilier inviterer til at udforske og undersøge kreativitetens mange veje på SMK. Deltag i børneomvisninger, besøg tegnesalen, prøv familiespillet Match SMK eller se SMKs børneudstillinger. I Børnenes Værksted, hvor kunstnere hver weekend står klar til at guide børn ind i kunstens verden, kan børn skabe kunstværker af ler, papir, lærred, maling, blyanter, limpistoler og pensler. Hver første søndag i måneden er der ekstra fokus på aktiviteter i børnehøjde. På Scenen er alle inviteret til at udforme store fælles kunstværker i samarbejde med akademiuddannede kunstnere, og der er børneomvisninger på tværs af museets samlinger.
Børn maler på hinanden
SMKs facade 
SMK Museumshave
 

Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48-50

1307 København K

Tlf: 33748494

www.smk.dk/

Vis på kort Vis på kort