Legepladser i Danmark

Danmark er et meget børnevenligt land, og har derfor mange legepladser rundt om i landet og legepladserne kan findes alle mulige steder. Danske børn elsker at være udenfor, og hvilken tid er bedre egnet til det end ferien, hvor børnene kan lege hele dagen lang.
For at hjælpe lidt med de mange muligheder der er, for at aktivere børnene, kan du finde en oversigt over almindelige legepladser nederst på siden.

Familier med børn på legeplads i Bratten

Danske legepladser

Langt de fleste danske legepladser befinder sig ude i naturen og hedder naturlegepladser eller skovlegepladser.

Men også i byerne er der mange forskellige legepladser. Der er skoler og børnehaver, hvis legepladser må benyttes udenfor åbningstiderne, men der er også legepladser i parker og ved havne. Desuden er der indendørslegepladser, der er meget populære, når vejret ikke er til udeleg.
Et fint eksempel på en havnelegeplads er fx den i Juelsminde.

Legende børn på havnelegeplads i Juelsminde

Indendørslegepladser er også blevet meget populære de sidste år og her kan der nævnes fx Leo’s Legeland, der findes i flere store byer eller Legeland Viborg.

Desuden har mange byer underholdningscentre, der inkluderer sjov for såvel store som små, som fx Bowl’n’Fun, der er repræsenteret i flere byer, som Silkeborg, Odense, Thisted og flere. Her er der både legeplads indendørs, kombineret med bowling og fx gokart, Laser Hero eller Minigolf.

Et underholdningscenter som Beach Bowl i Søndervig har endda en stor udendørslegeplads.

Indendørs legeplads i Beach Bowl Søndervig Stor udendørs legeplads hos Beach Bowl i Søndervig

Flere museer og andre kulturattraktioner er også begyndt på at byde på legepladser til børnene, som fx her i Nymindegab:

To piger på legeplads ved Nymindegab Museum

Eller her i fiskeri- og søfartsmuseet i Esbjerg:



Kystcenteret i Thyborøn har man endda lavet aktiviteter til børnene, så selve museet bliver til en stor legeplads.

Børn leger i revlehulsbassin ved Kystcenter Thyborøn

Generelt er mange museer meget børnevenlige, og ofte har børnene rabat på entreen eller endda gratis adgang. Vi har lavet en lille oversigt over nogle steder med gratis adgang for børn her

Børn på opdagelse i Naturhistorisk museum Aarhus

Fx har børn under 18 år gratis adgang til alle statsanerkendte museer i Danmark.

Selvfølgelig skal der ikke glemmes de store forlystelsesparker med masser af legepladser til land og til vand for alle aldre. Her ses Fårup Sommerland og Lalandia:

Gæster i Faarup Sommerlands badelegeland Fantastiske rutsjebaner i badelegelandet i Lalandia Billund

Legepladser ude i naturen

I Danmark bliver der lagt stor vægt på udendørs aktiviteter og leg igennem læring. Derfor har vi en del natur- og skovlegepladser over hele Danmark.

Naturstyrelsen har sat et formål om at disse legepladser skal være med til at fremme naturforståelsen hos børn igennem naturoplevelsen ved at lege udenfor.

Ofte er naturlegepladser knyttet til en skov og har legeredskaber af genbrugte træstammer, tov, jord og vand.

Legepladserne må også gerne bruges til børnefødselsdage og andre begivenheder.

Skøn naturlegeplads med mange legeredskaber på Fanø

Nogle naturlegepladser er meget gennemført og rigtig store med mange aktiviteter og udfordringer, som fx Gateway Blokhus i Blokhus Klitplantage, der byder på tarzanbane, svævebane, redegynge og meget mere.

Naturlegeplads af høj kvalitet i Gateway Blokhus med tarzan- og svævebane

Især i ferieområderne kan du finde legepladser tæt på stranden, som den her strandlegeplads i Hornbæk.

Lige på stranden af Hornbæk findes denne fine legeplads

Her finder du en oversigt over mange af legepladserne i Danmark.

Sikkerheden på legepladser

Der bliver lagt stor vægt på sikkerheden på vores legepladser. Alle offentlige legepladser skal have løbende tilsyn af en legepladsinspektør og godkendes af den pågældende kommune i henhold til de krav, der stilles til en legeplads.

Børn hopper på hoppepude på legepladsen i feriebyen Arrild

Disse krav går efter den fælleseuropæiske standard, dvs. efter DS/EN 1176 ”Legeredskaber – Generelle og Supplerende sikkerhedskrav og prøvningsmetoder” og DS/EN 1177 ”Stødabsorberende legepladsunderlag – Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder”. Disse krav gælder for alle europæiske lande, dog kan der være tilsat tilføjelser for et land, hvis der er behov for det.

I Danmark har man lavet en slags tilføjelse ved at lave en særlig regel (DS 1500) for natur- og skovlegepladser, der hedder DS 1500 ”Naturlegepladser – Legepladselementer – Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder”.

I denne regel bliver der behandlet fx hvilke træsorter, der fx må anvendes. Da der ofte bliver brugt træ fra den nærmeste skov, kan der være nogle træsorter, der fx rådner indefra. Det kan ikke ses og er derfor en fare for sikkerheden, om legereskabet er god nok og hvor mange år det kan holde.