Pakhus med kulinariske og kulturelle lækkerbiskner
Pakhuset er en del af Dragør Museum, som desuden spænder over Mølsted Museum - landets mindste kunstmuseum, Havnemuseet - hovedbygningen i dette museumskompleks, og fiskekutteren Elisabeth K571, der i efteråret 1943 blev indsat som redningsbåd for danske jøder. I Pakhuset finder I museumscaféen med mange fristelser for ganen. I sommerperioden kan I desuden opleve særudstillinger og overvære musikarrangementer her.