Et oplevelsescenter om natur, miljø og energi i Vejle
I dette spændende viden- og oplevelsescenter er der underholdning, naturlige oplevelser og mysterier for hele familien. I kan gå en tur på havbunden mellem fisk og planter eller under skovbunden mellem dyr og insekter. Se drikkevand blive til spildevand. Gå en tur i kloakkerne og se kloakrotter. Se affald blive til nye produkter. I kan også selv eksperimentere, udforske og få viden fra naturfilm og dynamiske fakta-skærme. Der er gratis entre til Økolariet.