Alle former for kultur i Lemvig - fra alle epoker og lande
Ikke langt fra havet bag det yderste dige i Fjaltring ligger Kulturcentret Tuskær. Her finder I en permanent udstilling med bl.a. etniske tekstiler og tegn og ornamenter fra Vikingetidens smukkeste skib: Osebergskibet. 2 kunsthåndværkere udstiller herudover flettede kurve af plantefibre og pil, og i gården finder I granitskulpturen 'Stenens bevægelse' af billedhuggeren Eigil Westergaard. På stedet er der også skiftende udstillinger, foredrag og koncerter. Den permanente samling er åben uden for udstillingsperioderne efter aftale samt under visse af udstillingerne (se program for yderligere info).