Medicinhaverne i Tranekær

Besøg en række haver med planter, der alle har en gavnlig virkning på mennesker

Lige ved Tranekær Slot ligger medicinhaverne, hvor I kan opleve seks runde haver, der har det formål at oplyse jer omkring planternes brug i dagens medicin samt kosttilskud.

I kan lære om medicinens historie– lige fra middelalderen, hvor planterne sagdes at have magiske evner, til nutidens lægevidenskab og forskning.

Haverne er opdelt i temaer, hvor der i disse er planter, der er kendt for at have helende egenskaber for. For eksempel er der Haven for åndedræt og kredsløb, hvor der er planter til brug mod tuberkulose, astma med videre. De andre haver I kan opleve er Haven for urin- og kønsveje, med blandt andet elskovsplanter, Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring og Haven for nervesystemet og bevægelsesapparatet.

Naturen og det milde klima på Langeland muliggør disse haver – og der er mange lokale islæt i haverne, blandt andet helt specielle, gamle, langelandske æbletræer, som I kan se i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.

Det er et sted, hvor I kan finde plads til ro og afslapning, men også, hvor I kan lære meget om hvad det er vi spiser, hvad medicinalindustrien bruger planterne til samt hvordan videnskaben er nået så langt, som den er i dag.

Roen på stedet understøttes af indslag i haverne. Udover de smukke planter, er der også anlagt en særlig dufthave i Haven for åndedræt og kredsløb, mens der i Haven for nervesystemet og bevægelsesapparatet, er plads til at I kan meditere.

Der er gratis entré, men da haverne passes af frivillige er et bidrag af kr. 20 per person til vedligeholdelse meget velkomment.

Medicinhaverne i Tranekær
Botofte Strandvej 8
5953 Tranekær
Tlf: 24 98 29 92
https://medicinhaverne.dk/
Medicinhaverne i Tranekær
Botofte Strandvej 8
5953 Tranekær
Tlf.: 24 98 29 92