Tøjhusmuseet

Oplev kanoner, håndvåben, rustninger, uniformer og drabelige sværd på Tøjhusmuseet

Kanoner, håndvåben, rustninger, uniformer og drabelige sværd kan opleves i al deres herlighed i Christian 4.s solide renæssancebygning fra 1604.

Tøjhusmuseets højloftede rum har siden begyndelsen af 1800-tallet været udstillingssted for krigens teknologi. Her kan I spadsere rundt i forskellige udstillinger om krig og våben og opleve alt fra samuraivåben til en tysk V-1 bombe fra Anden Verdenskrig.

Tøjhuset blev bygget som et våbenlager, der skulle sikre Christian 4.s drøm om en velbefæstet dansk krigshavn- og flåde. De gamle fortøjningsringe til krigsskibene hænger stadig langs murstensvæggene som en svanesang til fordums bristede drømme.

Der er gratis adgang til museet.

Tøjhusmuseet
Tøjhusgade 3
1220 København K
Tlf: 33 13 44 11
https://natmus.dk/
Tøjhusmuseet
Tøjhusgade 3
1220 København K
Tlf.: 33 13 44 11