Velkommen til middelalderen i Spøttrup
Spøttrup Borg er Danmarks bedst bevarede middelalderborg. Borgen blev restaureret i 1941 og fremstår i dag som unik, enestående, barsk, smuk og prægtig. 2 gamle træbroer fører jer over voldgravene og ind i gårdspladsen. Her kan I opleve den ægte middelalderstemning når der arrangeres levendegørelse og markeder på stedet. Slottet fungerer i dag som museum og I kan gå på opdagelse i slottets mange værelser og kælderrum og mærke stemningen. Udenfor slottet kan I opleve en rosenpark samt en stor, historisk krydderi- og lægeurtehave.