Skibshallerne

Museum for fiskeri og gamle træskibe i Gilleleje

Oplev en en atmosfære af tjære og saltvand i skibhallerne. Få den spændende historie om de nordsjællandske fiskeres farefulde liv gennem mere end 500 år.

I de 3 haller på i alt 270 kvadratmeter kan I se 3 åbne fiskerbåde fra 1800-tallet. Fiskebådene og de mange udstillede genstande fortæller historien om fiskernes liv i de små fiskerlejer på kysten mellem Hundested og Helsingør tilbage til 1500-tallet. For at kunne overleve havde nogle fiskere også husdyr og dyrkede lidt korn. Skibshallerne er bygget ind i skrænten på grunden ved Det gamle Hus.

Det gamle Hus på Gilleleje Hovedgade er indrettet omtrent, som det så ud i midten af 1800-tallet. Der er i huset bevaret et lerklinet gulv, korte senge og åbent ildsted i køkkenet. Huset har været bolig for skiftende fiskere, smede og en ur- og skomager. Smedene havde deres værksted et andet sted i byen, mens ur- og skomager Jens Peter Petersen benyttede husets østre rum til sit håndværk. 

Omvisning og særåbning efter aftale.

Skibshallerne
Gilleleje Hovedgade 49
3250 Gilleleje
Tlf: 48 30 16 31
https://museumns.dk/
Skibshallerne
Gilleleje Hovedgade 49
3250 Gilleleje
Tlf.: 48 30 16 31