Nymindegab Museum

Spændende udstilling i Nørre Nebel

Er I til familiehygge eller kunstinteresserede? Nymindegab Museum favner bredt, og byder alle velkomne til en god oplevelse. Vores gæster er vildt begejstrede, når de har besøgt museet - skal I være de næste?

Leg med gamle legeredskaber og duft kaffen på Madam Blå i Tømrerens hus. Se Lauritz Tuxens og Johannes Larsens motiver fra Nymindegab, dengang der kun gik et sandet hjulspor hertil.

Lær om esepigernes slidsomme liv ved fangstlinerne, eller om dramatiske redningsforsøg til skibe i havsnød.

I Nymindegab Museums udstilling kan I se, hvordan folk ved Vestkysten levede for 100 år siden - alt sammen illustreret gennem både genstande, historier og malerier. Se Lønnepigens blå jernalderkjole fra det unikke gravfund ved Lønne Hede.

Se også hvalhuset med skelettet fra en næsten 12 m lang kaskelothval. I kan også låne en pram, og tage familien med en lille tur på fjorden, eller låne nøglen til den gamle redningsstation med den originale redningsbåd, der står klar til udrykning som førhen.

Museet har åbent dagligt i sommerperioden. Vær opmærksom på lukkedage i ydersæsoner. Se åbningstider på museets hjemmeside.

Nymindegab Museum
Vesterhavsvej 294
6830 Nørre Nebel
Tlf: 75 25 55 44
https://vardemuseerne.dk/museum/nymindegab/
Nymindegab Museum
Vesterhavsvej 294
6830 Nørre Nebel
Tlf.: 75 25 55 44