Museumsgården, Stege

Landbrugets udvikling fra 1800 indtil 1930erne

I en stor have på markerne syd for Keldbylille finder I en firlænget gård fra 1800-tallet. Her får I et godt indtryk af, hvordan de gamle bondegårde på Møn har set ud. Bag de hvidkalkede vægge kan man skimte bindingsværket. Tiden har dog ikke stået stille på gården. Udviklingen i landbruget førte til ombygninger, og f.eks. måtte kostalden udvides og moderniseres. Følg udviklingen i landbruget tilbage fra landbrugsreformerne omkring år 1800 indtil 1930erne, hvor den sidste gårdejer, Hans Hansen, med en af egnens første traktorer drev et moderne landbrug. Traktoren står i øvrigt stadig den dag i dag i gårdens vognskur. I kan også besøge stuehuset med de gamle møbler i stuen og kigge indenfor i længerne, hvor forskellige landbrugsredskaber opbevares. Rund museumsbesøget af med en spadseretur i haven og et kig ud over Østersøen.

Museumsgården, Stege
Skullebjergvej 15 Keldbylille
4780 Stege
Tlf: 55 81 30 80
http://www.museumsgaarden.dk/
Museumsgården, Stege
Skullebjergvej 15 Keldbylille
4780 Stege
Tlf.: 55 81 30 80