Museum Østjylland, Randers

En kulturhistorisk rejse fra oldtid til nutid

Kom på en spændende kulturhistorisk tidsrejse helt fra oldtid til nutid. De faste udstillinger fortæller om livet på egnen fra menneskets første tilstedeværelse for 100.000 år siden til i dag. Her er skiftende særudstillinger, fascinerende digitale udstillinger, aktiviteter for børn og meget mere. 

Se oldtidsudstillingen ”Livet ved fjorden”. Udstillingen leverer en spektakulær nyfortolkning af oldtiden omkring Randers Fjord. Se fantastiske arkæologiske fund fra stenalderen og oplev den digitale runesten, der fortæller sin dramatiske historie om en livsfarlig skibsfærd over Øresund. 

Et af museets andre store seværdigheder er kunstsamlerhjemmet "De Buhlske Stuer" med tre autentiske stueinteriører fra begyndelsen af 1900-tallet. Her er 334 kunstværker, herunder 48 raderinger af selveste Rembrandt. 
Gratis adgang.

Museum Østjylland, Randers
Stemannsgade 2
8900 Randers C
Tlf: 87 12 26 00
https://museumoj.randers.dk/museum-oestjylland/
Museum Østjylland, Randers
Stemannsgade 2
8900 Randers C
Tlf.: 87 12 26 00