Oplev Bornholms historie igennem flere tusinde år i Rønne
Kulturhistorisk Museum er et lokalhistorisk museum, som viser en arkæologisk udstilling, der bl.a. omfatter guldgubber og temaer som Anden Verdenskrig, etnografi, søfart, bornholmerure og kirkeinventar. Lær mere om øens historie - hør om de første mennesker på Bornholm og se fund fra den tid. Der arrangeres skiftende udstillinger i museets store sal. I butikken på stedet kan I købe flere forskellige publikationer.