Egnsmuseet Jacob Michelsens Gård

Et egnshistorisk museum i Aabenraa med en interessant samling

Gårdens historie går tilbage til Aabenraas jordebog fra 1535, hvori 4 gårde i landsbyen Kolstrup bliver nævnt. Ligeledes optræder gården på Johannes Mejers kort fra 1641.
 
I 1847 kom gården i slægten Michelsens eje - og i dag er stuehuset, huggehuset, ovnhuset med den murede ovn samt den fredede have åben for publikum ved særlige lejligheder.
Allerede i 1958 åbnede en af familiens døtre køkkenet og dagligstuen for offentligheden, og det blev startskuddet for det lille egnsmuseum.
Samlingen består af gamle arbejdsredskaber fra køkken, stald, mark og skov og har til huse i en gammel gårdbygning. Foruden disse redskaber består samlingen af gamle bondemøbler og en stor tekstilsamling. 
 
I dag er gården åben for publikum ved de traditionelle bageweekender, hvor vi bager brød og andet godt i ovnhuset fra 1876. I forbindelse med disse bageweekender kan I også se skiftende udstillinger om livet på gården i de seneste århundreder.

Det er muligt for grupper at besøge gården efter forudgående aftale.

Egnsmuseet Jacob Michelsens Gård
Toften 37 B
6200 Aabenraa
Tlf: 22 34 50 67
http://www.jacobmichelsensgaard.dk/
Egnsmuseet Jacob Michelsens Gård
Toften 37 B
6200 Aabenraa
Tlf.: 22 34 50 67