Cathrinesminde Teglværk

Danmarks eneste teglværksmuseum i Broager ved Sønderborg

De smukke, nyrestaurerede teglværksbygninger ligger naturskønt ud til Flensborg Fjord og fungerer i dag som et museum med lergrave, æltemølle, formeri, ringovne, tørrelade, maskiner, modeller, teglprodukter og møblerede arbejderboliger.

Det oprindelige teglværk er fra 1732. Der har været ca. 100 teglværker omkring Flensborg Fjord, flest omkring år 1900, da der var 63.

Teglværkerne udnyttede områdets stenfri issøler, og teglsten fra området blev af søvejen udskibet til blandt andet Københavns genopbygning efter branden i 1728.

Driften på Cathrinesminde ophørte i 1969. Museet blev oprettet i 1993 og er et interessant historisk mindesmærke fra den tid, hvor folk på egnen levede af deres egen undergrund.

Teglværket er en afdeling af Museum Sønderjylland.

Her kan I opleve særudstillinger, omvisninger, egnsspil, foredrag og meget mere.

Museets åbningssæson følger sommertiden. Mandage holder vi lukket - undtagen i skoleferier. Børn under 18 har gratis adgang.

Cathrinesminde Teglværk
Illerstrandvej 7
6310 Broager
Tlf: 74 44 94 74
https://msj.dk/cathrinesminde.html
Cathrinesminde Teglværk
Illerstrandvej 7
6310 Broager
Tlf.: 74 44 94 74