Dyp jeres egne lys og betal efter vægt i lysstøberiet ved Ringkøbing
Mellem Søndervig og Ringkøbing i en lille landsby Kloster, finder I firmaet Kloster Design. Et udflugtsmål for hele familien, såvel store som små. I butikken, som bugner af et stort udbud af brugskunst til fornuftige priser, kan I finde god inspiration til diverse gaveideer.
I lysstøberiet er der mulighed for selv at dyppe lys i et stort udvalg af farver. En spændende og sjov aktivitet for hele familien. Afregning sker efter vægt.
Skulle I indimellem de mange spændende indtryk få lyst til en kop kaffe m.m., er der mulighed for i ro og mag at benytte Charly’s Café beliggende lige ved siden af Kloster Design.
Hos Charly’s Café kan I også besøge Galleri Bo Bendix, hvor man kan finde et stort udvalg i tøj, plakater, kort m.m.