Forrygende kunstudstilling - 8 km fra Nykøbing Sjælland
Niels Huang byder jer velkommen i sin butik, der ligeledes omfatter et værksted og et galleri! Her kan I opleve utraditionel keramik - en særpræget blanding af dansk kunsthåndværk og Østens kultur. Kunstneren fremstiller både brugskunst og unika, og dertil anvender han ofte en ekstruder; et gammelt kinesisk værktøj, som tidligere blev brugt til presning af hule rør. Her kan I beundre magiske bægre, som siges at forhindre grådighed, samt relieffer, som er inspireret af fraktaler (komplekse geometriske billeder).