Ravningbroen

Rekonstruktion af Ravningbroen fra vikingetiden

Ravningbroen blev bygget af vikingerne under Kong Harald Blåtand i året 980, og den målte hele 760 meter og krydsede Vejle Ådal på det bredeste sted. 
Den længde blev ikke overgået, før den gamle Lillebæltsbro blev indviet i 1935, næsten tusind år senere. Efter de arkæologiske udgravninger omkring broen i 1970’erne blev resterne af broen dækket til med jord, så de ikke gik tabt efter tørlægningen af området, og derfor er området fredet, da langt de fleste af vikingernes op til 6 meter lange egetræsstolper stadig står under jordoverfladen. Nogle egetræsstolper blev trukket op og konserveret, som man kan se i udstillingen, der findes i den gamle stationsbygning på stedet. Klos op ad det sted hvor Ravningbroen stod, kan man nu se en rekonstruktion af broen, der giver en god ide om dimensionerne i det imponerende bygningsværk.

Gratis adgang.

Ravningbroen
Ravningvej 25 Ravning
7182 Bredsten
Tlf: 76 81 31 00
anmva@vejle.dk
https://www.vejlemuseerne.dk/
Ravningbroen
Ravningvej 25 Ravning
7182 Bredsten
Tlf.: 76 81 31 00