Nybølle Lunder

Skov med talrige kæmpehøje - lige nord for Horslunde

I skovene nord for Horslunde findes et utal af kæmpehøje, stendysser og jættestuer. En af disse skove er Nybølle Lunder, som indeholder ca. 40 gravhøje i forskellige størrelser. Flere af højene er beliggende på en række, hvilket vidner om, at der for mange år siden har været en vej her. I Nybølle Lunder kan I desuden opleve nogle højryggede agre, som er mere end 1000 år gamle: 5 m brede volde og 3 m brede lavninger, som ligger parallelt med hinanden. Da markerne heromkring ikke blev drænet, betød en fugtig sommer at de højtplantede afgrøder blev sunde og gode, hvorimod de lavtplantede blev beskadiget, og var sommeren tør, var situationen omvendt. I den nordøstlige del af skoven kan I se en stor granitsten med 6 fordybninger fra bronzealderen, som symboliserer frugtbarhed. Her er der sandsynligvis blevet ofret blod til guderne.

Nybølle Lunder
Jernbanegade 7
4930 Maribo
http://www.nakskovfjord.dk/nyboslashlle-lunder.html
Nybølle Lunder
Jernbanegade 7
4930 Maribo
Tlf.: