Søgaards Bryghus

Charmerende mikrobryggeri i centrum af Aalborg

På C. W. Obels Plads i Aalborg har Claus og Lisa Søgaard etableret et mikrobryggeri, der fungerer som bryghus, restaurant, bar og kødudsalg. I stueetagen findes 2 store kobberkedler, som afgiver en dejlig humleduft, restaurant, bar samt ølstuen Kedlen.

I kælderen findes selve bryggeriet. Her kan I følge brygprocessen gennem glasvæggen og se ned i de åbne gærkar. Øllet er brygget med de bedste råvarer: malt fra et belgisk malteri, humle fra en engelsk grossist samt nøje udvalgte gærstammer. For at sikre den bedste smagsoplevelse er øllet ufiltreret og upasteuriseret, og der anvendes ingen kunstige tilsætningsstoffer. Her produceres 8 faste øltyper: Jomfruhumle, Naverbryg, LOA, Klosterbryg, Skipper Stowt, Pearl of India, C.W., Madam Wit samt de sæsonrelaterede Gækkebryg og Julebuk.

Restauranten serverer retter, tilberedt af årstidens råvarer. Butikken byder på udsøgt kød, pålæg, kaffe, maskbrød og øl i alle størrelser. Der arrangeres rundvisninger på stedet efter aftale.

Søgaards Bryghus
C W Obels Plads 1, st.
9000 Aalborg
Tlf: 98 16 11 14
mail@soegaardsbryghus.dk
http://soegaardsbryghus.dk/
Søgaards Bryghus
C W Obels Plads 1, st.
9000 Aalborg
Tlf.: 98 16 11 14