Læsø Saltsyderi

Oplev fremstillingen af autentisk sydesalt - fra hav til bord

Læsø Saltsyderi fungerer både som produktionsvirksomhed og levende museum. Syderiets råvarer hentes fra det salte grundvand på Rønnerne - syd for Læsø. Læsø Saltsyderi har til huse i rekonstruerede sydehytter. Her kan I opleve processen af saltfremstilling - lige fra sydningen i de åbne jernpander til tørringen på tørreloftet og pakningen af det færdige salt. Der produceres ca. 60 tons salt årligt og I har mulighed for at købe såvel salt som saltkar i keramik eller træ i Saltboden.

Læsø Saltet fremstilles året rundt efter processer, som er anvendt lige siden middelalderen. I kan syde jeres eget Læsø Salt i det udendørs minipandeanlæg. Børnene kan boltre sig på legepladsen, som er anlagt i gammel stil. I sommerperioden bages der pandekager efter en gammel Læsø-opskrift i Pandekagehuset ved syderiet. Der arrangeres desuden foredrag med spisning, fortælleaften o.lign. på stedet.

Læsø Saltsyderi
Hornfiskrønvej 3
9940 Læsø
Tlf: 98491355
salt@sydesalt.dk
https://www.laesoesalt.com/
Læsø Saltsyderi
Hornfiskrønvej 3
9940 Læsø
Tlf.: 98491355