Ditlevsdal Bison Farm

Ditlevsdal Bison Farm - Europas største bisonfarm med ca. 350 bisonokser

Få en skøn dag fyldt med oplevelser og ægte præriestemning blandt de store dyr. I sommerperioden uge 29-30-31 kan I komme med på en af de 5 daglige guidede ture, der kører onsdag – lørdag.

I kommer ud i terrænet og holder midt blandt de prægtige dyr, hvor I samtidig får en masse spændende viden om dem og deres adfærd. Hertil er der hver eftermiddag spændende og hyggelig underholdning for hele familien. Se hvilke dage, der byder på hvad, på vores hjemmeside.

Gårdbutik og café

Kig også forbi bisonfarmens gårdbutik, hvor I kan købe fedtfattigt og lækkert bisonkød i forskellige udskæringer samt delikate bisonspecialiteter. Her finder I også souvenirs fra Ditlevsdal og fra USA, hvor bisonokserne stammer fra.

Gårdbutikken er også indrettet som en lille café, hvor I kan nyde en kop friskbrygget kaffe, is eller en sodavand i de hyggelige lokaler eller på terrassen, mens børnene løber og leger.

Restaurant

På Restaurant Ditlevsdal kan I få en kulinarisk oplevelse i rustikke lokaler og naturskønne omgivelser, hvor det lækre bisonkød er i centrum. Stort set alting laves fra bunden af vores dygtige kokke og vores bisonprodukter er anbefalet af dyrenes beskyttelse, og I kan med egne øjne se, hvordan bisonokserne lever et naturligt liv, hvor de kan boltre sig på de grønne bølgende marker.

Se hele sommerens program på vores hjemmeside og lad jer friste af alle de forskellige muligheder for at bruge en skøn dag på Ditlevsdal.

Ditlevsdal Bison Farm
Tokkerodvej 24
5462 Morud
Tlf: 64 80 12 27
restaurant@ditlevsdal.dk
www.ditlevsdal.dk/
Ditlevsdal Bison Farm
Tokkerodvej 24
5462 Morud
Tlf.: 64 80 12 27