Golf i Fredericias skønne natur
Fredericia Golf Clubs skønne parkbane ligger vest for Fredericia. De første 9 huller på denne 18-hullers golfbane ligger i et fladt terræn adskilt af hegn og nyplantede træer. De resterende 9 huller ligger i en smuk ådal, hvor der indgår vand i spillet på flere af hullerne. Klubben råder desuden over en driving range, putting green, golfshop og par-3 bane.