En populær golfbane i rolige og naturskønne omgivelser
Aalborg Golf Klubs bane ligger 10 km fra Aalborgs centrum, tæt ved Limfjorden. Banen er en 27-hullers international mesterskabsbane i et let kuperet terræn med søer og skov. Banen har været brugt til flere danmarksmesterskaber, europamesterskab og European Challenge Tour i 2001. Det moderne klubhus har gode omklædnings- og badefaciliteter, en velassorteret golfshop og en stor restaurant med god mad.