Et arkæologisk område med jernalderliv ved Viborg
Hvolris Jernalderlandsby er et frilandsmuseum med jernalderhuse, mennesker, rester af stenaldergrave, bronzealderens offerskikke, middelalderens kogekunst, naturlegeplads, skulpturlund, café og picnicområde. I skoleferierne kan I opleve hverdagslivet, som det foregik for 2000 år siden. Der væves stof, smedes knive, drikkes af kohorn, skydes med bue, laves mad osv. Der arrangeres konkurrencer for børnene og på museumsudstillingen kan I se interessante fund fra Hvolris-området.