Sommerland Sjælland

Få skuldrene ned i Sommerland Sjælland

Familiehygge i Sommerland Sjælland

I Sommerland Sjælland er der god plads til hele familien, hvor forlystelser og aktiviteter giver masser af fælles grin. Sommerland Sjælland byder på et væld af unikke lærerige events, hvor store og små gæster kan blive klogere og komme helt tæt på spændende oplevelser. I kan fx lave mad af lokale råvarer og komme helt tæt på en krokodille, en ørn eller en luftballon. I vandlandet kan I opleve nyheden Splashland og fem nye vandbaner.

Sommerland Sjællands nye app sætter ekstra gang i jeres besøg i parken med masser af mobilsjov. Med app’en kan I skyde vand efter gæsterne i vandland eller affyre kanonerne på sørøverskibet - også selvom I sidder hjemme i sofaen.

Vovseland gør det ekstra sjovt for jeres hund at komme med i Sommerland Sjælland. Her kan hundene løbe frit, møde andre hunde og hygge sig sammen med sin familie på 300 kvadratmeter.

Midt i Odsherreds bakkede landskab ligger Sommerland Sjælland i smukke naturskønne omgivelser tæt på Rørvig, Sjællands Odde og Nykøbing Sjælland. Forlystelsesparken byder på et væld af sanseindtryk. Duften fra tusindvis af blomster rammer næseborene, smagsløgene forkæles af maden fra blandt andet Smagen Af Sommer, hvor de lokale råvarer er i højsæde.

 

 

Sommerland Sjælland
Gl. Nykøbingvej 169
4500 Nykøbing Sj
Tlf: 59 31 21 00
info@sommerlandsj.dk
https://sommerlandsj.dk/
Sommerland Sjælland
Gl. Nykøbingvej 169
4500 Nykøbing Sj
Tlf.: 59 31 21 00