Fårup Sommerland

Tæt på stranden og alligevel helt ude i skoven finder I forlystelsesparken Fårup Sommerland

Tæt på strandene i Blokhus og Løkken og alligevel helt ude i skoven finder I Fårup Sommerland.

Den populære forlystelsespark blev etableret i 1975 og besøges hvert år af omkring 600.000 gæster. Fårup er en af Danmarks største turistattraktioner med masser af vilde, sjove og van(d)vittigt våde aktiviteter for hele familien. Alt lige fra vilde rutsjebaner, aktiviteter for de mindste til Danmarks største vandland. Her finder I mere end 60 forlystelser - og når entréen først er betalt, er alle forlystelser og det store vandparadis, Aquaparken, gratis.

Nyhed 2020

Rutsjebanen ”Saven” er Fårups helt store nyhed på forlystelsesfronten i sæsonen 2020 og i den 20 meter høje rutsjebane er der garanti for sug i maven og sus i håret. 
Saven er den eneste rutsjebane i Danmark, som kører både forlæns og baglæns.
Saven er en forlystelse for hele familien, da den kan prøves af fartglade gæster helt ned til 95 cm.

 

Fart, sjov og hygge for hele familien

De yngste kan snuppe en tur i "Den røde baron", hvor de små piloter selv styrer deres flyvemaskine. En anden børnfavorit er Egerntårnet, hvor I bliver løftet op til trætoppenes krone og med frit fald suser mod jorden. De mere fartglade kan prøve de hæsblæsende rutsjebaner med masser af fart over feltet. Rutsjebanen ”Orkanen” kører både over og UNDER vandet! Prøv Danmarks vildeste acceleration i rutsjebanen ”Lynet” eller en tur i ”Falken” - Danmarks hurtigste trærutsjebane. I ”Hvirvelvinden” bliver I kastet op og ned fra 19 meters højde, samtidig med, at I roterer.

I kan også boltre jer med hoppepuder, trampoliner, hesteridning, kanofart, klatrestativer eller en tur på den kæmpe legeplads. Og så er Fårup fremfor alt hygge og ægte skovstemning! 

Danmarks største vandland
I Fårup finder I Danmarks største opvarmede Aquapark – her kan hele familien suse om kap på vandrutsjebanerne, plaske i de vilde bølger i Bølgebassinet eller køre sammen i kæmpe baderinge i Vandslangen. Prøv også Vandkanonen, verdens første udendørs vandrutsjebane med frit fald og to loops.

Efter vandpjaskeriet kan I få taget fusen på sanserne i 4D-biografen eller trylle ved det store grill-selv område, hvor Webergrillerne står klar - helt gratis. I Fårups restauranter kan hele familien finde deres livretter.

Nyd en dag med sjov og samvær i Fårup Sommerland og husk at der er 10% rabat på entrébilletten, når I har booket jeres feriehus hos Sol og Strand.








Fårup Sommerland
Fårup Sommerland
Pirupvejen 147
Tlf: 98 88 16 00
info@faarupsommerland.dk
https://www.faarupsommerland.dk/da
Fårup Sommerland
Pirupvejen 147
5798
Tlf.: 98 88 16 00